Fangede du et flot billede af uvejret, så tip BT på 1929@bt.dk

Øverst ses det, hvordan flyet kommer ind fra venstre mod højre, hvorefter det bliver ramt af lynet

Flere steder i landet var natten til søndag ramt af et kraftigt uvejr med regn, lyn og torden. Henrik Kjærulff fra Vallensbæk filmede øjeblikket, hvor et lyn ramte et fly.

Buldren, bragen og masser af vand. Det har været oplevelsen for mange danskere natten til søndag.

Henrik Kjærulff fra Vallensbæk Strand vågnede klokken lidt over klokken 6 på grund af uvejret, fortæller han til BT:

»Jeg vågnede af blæsten. Vi sov med åbne vinduer og så, der var optræk. Så lagde min kone og jeg os ud på altanen og filmede vejret lidt.«

Og det skulle vise sig at være godt timet. Som det fremgår af videoen øverst, fangede Henrik Kjærulff øjeblikket, hvor et stort lyn rammer et fly over Køge Bugt.

Fangede du et flot billede af uvejret, så tip BT på 1929@bt.dk

Han er selv uddannet flymekaniker og forsikrer, at selv om det ser voldsomt ud, sker der ikke noget ved det: ”Den slags kan ske. Flyet er bygget til det, så der sker ikke noget,” siger han, og tilføjer at selve uvejret var utrolig flot at overvære:

»Det buldrede og bragede helt vildt,« fortæller han.