Gymnasielærerne er stadig meget motiverede og engagerede, selv om de har fået ny overenskomst og nye arbejdstidsregler, som et markant flertal af gymnasielærerne var imod.

De var sure, utilfredse og skuffede. De havde fået ny overenskomst med nye arbejdstidsregler. Og selv om deres formand følte sig tvunget til at acceptere »pakken«, ønskede langt de fleste gymnasielærere de nye regler ad hekkenfeldt til.

Men trods modstanden har gymnasielærerne bevaret en høj grad af motivation og et stort fagligt og pædagogisk engagement, viser et specialeprojekt fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Gymnasieelever og deres forældre behøver altså ikke at frygte, at skolerne præges af umotiverede og vrangvillige undervisere. Det skriver Berlingske.

»Gymnasielærerne har generelt en negativ opfattelse af de nye arbejdstidsregler. De gymnasielærere, der oplever reglerne som allermest kontrollerende, har lavere motivation end andre gymnasielærere, så på den måde virker reglerne demotiverende. Men samtidig har gymnasielærerne som gruppe bevaret en meget høj grad af motivation, og de fleste finder stadig deres arbejdsopgaver meget givende,« siger cand.scient.pol. Christine Storgaard Simonsen, der har skrevet specialet sammen med cand.scient.pol. Sira Haunstrup-Skov.

På en skala fra 0 til 100, hvor 0 er lavest, scorer gymnasielærerne 81 i gennemsnitlig motivation, hvilket betragtes som meget højt.

Christine Storgaard Simonsen forklarer, at lærerne har bevaret en indre motivation, som ikke er drevet af personligt udbytte.

»De er ikke motiverede for arbejdet på grund af løn og anerkendelse, men mere fordi det skaber en glæde for dem selv og for andre. På den måde minder folkeskolelærere og gymnasielærere utroligt meget om hinanden,« siger hun.

Samme høje motivation påviste Rockwool Fondens Forskningsenhed sidste måned i en undersøgelse, der var gennemført før overenskomstændringerne. Det skete som en del af undersøgelsen »Styring, ledelse og resultater på ungdomsuddannelserne«.

Men det var ikke kun gymnasielærerne, der oplevede, at deres arbejdsvilkår ændrede sig markant sidste år. Folkeskolelærerne fik efter en måneds lockout en ny arbejdstidslov ved et regeringsindgreb. En lov, som mange skolelærere opfattede som en markant forringelse af deres arbejdsvilkår.

For eleverne i folkeskolen er det imidlertid af stor betydning, at lærerne bevarer motivationen for arbejdet, selv om de er utilfredse med arbejdstidsreglerne.

»Lærerens motivation har stor betydning for undervisningens kvalitet. Det viser sig, at hvis eleverne i et fag har modtaget undervisning fra en lærer med høj motivation, så får de højere afgangskarakterer i det fag, end de får i andre fag, hvor lærerne er mindre motiverede. Skolelærere er normalt drevet af det, man kalder »Public Service Motivation«, som er udsprunget af et ønske om at give et samfundsmæssigt bidrag og hjælpe andre mennesker. De har normalt en stor vilje til at strække sig lidt længere for at gøre noget godt for samfundet,« siger professor Lotte Bøgh Andersen fra Aarhus Universitet og KORA – Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

Hun er i færd med at undersøge, om folkeskolelærernes motivation har lidt skade efter det seneste års konflikter.

Men selv om både gymnasielærere og folkeskolelærere nu arbejder under regler, de har været modstandere af, kan lederen ude på den enkelte skole gøre en stor forskel, så reglerne ikke ødelægger arbejdsglæden.

»Gymnasielærerne er drevet af en indre motivation, hvor det ikke betyder så meget, om de selv får et stort personligt udbytte. Men det betyder meget for gymnasielærerne, at deres leder får dem til at føle sig kompetente og dygtige til arbejdet. Samtidig har gymnasielærerne meget brug for, at deres ledere udstikker overordnede mål og værdier og skaber et fællesskab,« siger Christine Storgaard Simonsen.

De trives ved såkaldt »transformationsledelse«, hvor lederen får dem til at føle ejerskab overfor de mål og ændringer, skolen står over for. Også i folkeskolen kan lederen gøre en stor forskel, understreger Lotte Bøgh Andersen.

»Selv om lærerne er imod reglerne, kan skolelederen redde meget i implementeringen af reglerne, hvis det bliver gjort på en måde, som lærerne opfatter som understøttende,« siger hun.