Venstres uddannelsesordfører Anni Matthiesen kom lørdag på glatis, da hun skulle forsvare den nationale folkeskole-test live på TV 2.

»Hvad for noget, siger du?«

Værten forsøger igen: »Højbrynet?«

»Jeg må sige, der er lidt dårlig lyd.«

»Højbrynet?« prøver TV 2-værten igen.

»Nej. Der må jeg melde pas,« tilstod uddannelsesordfører Anni Matthiesen (V) på direkte tv.

Det er ellers et af de ord, som det forventes, at landets 2. klasses-elever kan genkende, når de skal igennem den obligatoriske, nationale test.

I løbet af en folkeskoletid skal elever gennemføre ti test. Første test er i anden klasse, her skal børnene dele en lang række bogstaver op i de ord, de er sammensat af. De skal altså ikke kunne forklare dem, som uddannelsesordføreren blev bedt om i lørdagens udsendelse, men de skal kunne genkende dem og finde de rigtige ord.

Det kunne for eksempel være ’balkonegerngærde’, som eleverne skal dele ’balkon – egern – gærde’, for at få et flueben.

Eller det kunne være bogstavsammensætningen ’ilandsætninghøjbrynetvingær’, der skal deles i tre ord, hvor altså ordet ’højbrynet’ gemmer sig, som uddannelsesordføreren ikke var i stand til at forklare betydningen af.

TV 2-værten forsøgte også at få Anni Matthiesen til at forklare, hvad det sidste ord i rækken betyder, nemlig ’vingær’. Men det fik Annie Matthiesen aldrig forklaret, i stedet svarede hun på noget helt andet.

Til sidst indrømmede hun, at det er vigtigt at følge med i niveauet af testene.

»Jeg afviser ikke, at vi er nødt til at følge med i, hvordan de her nationale tests fungerer,« sagde Anni Mattiesen til TV 2.

Du kan se indslaget her.

Inden uddannelsesordføreren blev interviewet, blev der vist et indslag med en ekspert, der ikke mener, at testen giver et ordentligt billede af, hvad eleverne kan. Derimod kan den skabe unødvendige nederlag for børnene, fordi ordene er for svære.

Højbrynet betyder i øvrigt det samme som højpandet, altså høj intellekt, der bruges nedsættende eller virker arrogant.

Ikke et enkeltstående tilfælde

I 2014 skrev dansklæreren Anne Madsen et debatindlæg i Politiken, hvor hun delte sin frustration over, at elever i 2. klasse fik til opgave at finde en relevant overskrift til følgende tekst:

»Istanbul har en betragtelig befolkning af kurdere, der stammer fra det sydøstlige Tyrkiet. De anerkendes ikke officielt som minoritet, og man indsamler ikke data om, hvor mange de er.«

En anden dansklærer, Jakob Bonde fra Viborg, henvendte sig til Viborg Stifts Folkeblad, efter hans elever i 4. klasse havde taget en af de nationale tests sidste år. Han var dybt chokeret over, at eleverne skulle kunne forklare, hvad ’inkommensurabel’ betyder.

»Jeg forstod ikke engang selv, hvad det betød,« sagde Jakob Bonde til Viborg Stifts Folkeblad.

Og for de nysgerrige sjæle: ’Inkommensurabel’ betyder usammenlignelig eller uforenelig.