En hashpåvirket mand faldt i søvn bag rattet, da han holdt i kø ved drive in ved McDonalds sent mandag aften.

Sent mandag aften fik Sydjyllands Politi en opringning, som let kunne opfattes som en spøg. Men det var det bare ikke.

McDonalds i Storegade i Esbjerg var i røret. De kunne fortælle, at de havde en hashpåvirket kunde, som var faldet i søvn bag rattet, holdende i drive in-køen og ventede på fastfood.

»Klokken 22.51 fik vi en opringning fra en McDonalds i Esbjerg, som fortalte om den hashpåvirkede mand i køen, som var faldet i søvn. Det drejede sig om en 40-årig mand, som vi kender i forvejen, fordi han har fået foretaget kørekortet,« siger vagtchef Claus Skovgaard fra Sydjyllands Politi.

Politiet tog ham med til stationen, og de fik taget en blodprøve af manden, derefter blev han igen lukket ud på fri fod.

Hvorvidt den 40-årige mand nåede at bestille mad, melder historien intet om.

.