Dansk Erhverv og flere universiteter kalder nu til opgør med den ordning, der belønner studerende, der søger ind på videregående senest to år efter, de har fået studenterhuen. Tiden er løbet fra ordningen, lyder kritikken.

I et helhjertet forsøg på at minimere antallet af fjumreår blev det tilbage i 2006 muligt at gange sit karaktersnit fra ungdomsuddannelsen med 1,08, hvis blot man sørgede for at søge ind på en videregående uddannelse senest to år efter, at studenterhuen var blevet sat på hovedet.

Men nu er tiden løbet fra samme ordning, lyder det fra flere universiteter og Dansk Erhverv i Jyllands-Posten.

Ordningen har blandt andet affødt den kuriositet, at det på enkelte uddannelser kræver et snit over 12 for at blive optaget, da ansøgerfeltet ikke alene udmærker sig ved tårnhøje karakter, men tillige har haft gavn af førnævnte bonus.

På CBS krævede det eksempelvis et snit på 12,3, hvis man ville optages på faget International Business, og ifølge Wilbert van der Meer, der er sekretariatschef samme sted, gør ordningen det unødigt svært for de unge, der har valgt at holde en studiepause, at komme ind på deres ønskeuddannelse.

»Det kan godt være, at det var relevant med en sådan karakterbonus for fem år siden, men i dag går langt de fleste unge jo i gang hurtigt. Vi mener ikke, at det skal ekstra svært for de få, der holder en længere pause - det kan der jo være gode grunde til. At man går hurtigt i gang med at læse, siger ikke noget om din studieegnethed,« siger Wilbert van der Meer til Jyllands-Posten.

Han kalder det i samme stund for »noget rod«, når adgangskvotienter sprænger skalaen på den måde, som det har været tilfældet med International Business i et par år nu.

Kritikken bakkes op af rektorer og ledere fra universiteterne i Aarhus og København, der ligeledes sætter spørgsmålstegn hvorvidt, at det skulle være kvalificerende i sig selv, at man påbegynder sin uddannelse hurtigt.

Også hos Dansk Erhverv kalder man til opgør med karakterbonussen.

»Den skævvrider adgangskvotienterne, og den belønner ikke ansøgernes kernekompetencer. Langt de fleste unge har fanget, at det er bedst at komme hurtigt i gang. Der er ingen grund til, at unge bliver forvirrede og demotiverede af adgangskvotienter, der sprænger karakterskalaen,« siger Mette Fjord Sørensen, uddannelsespolitisk chef hos Dansk Erhverv, til Jyllands-Posten.

Uddannelsminister Esben Lunde Larsen (V) erklærer sig i samme avis uenig i kritikken og fastholder, at det er væsentligt, at unge påbegynder deres uddannelse hurtigt. Han erklærer sig dog samtidig lydhør over for eventuelle ønsker fra universiteterne.