Regeringen har for nyligt justeret kvotesystemet, så universiteterne i højere grad kan bestemme hvilke studerende, de vil optage. Det betyder, at flere kan optages via kvote 2, hvor der ikke kun kigges på karaktergennemsnittet.
Inden denne justering var udgangspunktet, at 90 procent af de studerende blev optaget via kvote 1, mens de sidste ti procent kom fra kvote 2.
Trods bred støtte til initiativet har blot otte linjer fra syv universiteter, som Berlingske Nyhedsbureau har talt med, søgt om øget optagelse fra kvote 2 i år. Torsdag udløb ansøgningsfristen gældende for det kommende studieår, og blandt de universiteter, der ikke har sendt en ansøgning, er Københavns Universitet.
- Det er fint, at universiteterne nu meget friere kan indstille til, hvordan kvotefordelingen skal være. Men i år har vi ikke kunnet nå at reagere på det på grund af den korte tid, vi har haft i forhold til optagelsen i år. På KU har vi dog sat arbejdet i gang, og vi vil nu se på kvotefordelingen i forhold til næste års optagelse, siger Claus Nielsen, studiechef på Københavns Universitet.
På Aarhus Universitet kommer den eneste ansøgning fra Religionsvidenskab, der ønsker at hæve kvote 2-grænsen fra 10 til 15 procent.
- Vi tager godt imod udspillet. Den rigide 90-10-ordning var ikke i universitetets interesse, da der kan være forskellige behov for forskellige kvotestørrelser, alt efter hvilken studerende det er, der skal ind på det enkelte fag. Det ville dog have været rart, hvis vi havde haft en længere frist, siger studiechefen på Aarhus Universitet, Maria Lindhardt, der tilføjer, at universitetet havde otte dage til at reagere på det ændrede kvote 2-system.
Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) understreger, at man ikke kan ændre optagesystemet fra den ene dag til den anden.
- Jeg synes, der er god grund til at glæde sig over, at vi nu giver dem, der er parate til det, lov til at ændre på optagelsessystemet, siger han til Berlingske Nyhedsbureau og understreger samtidig, at den samme mulighed vil gøre sig gældende næste år.
