Unges usikkerhed koster staten milliarder

For en enkelt ungdomsårgang kan det koste mere end én mia. kroner, at en stor del af de unge tager både en studentereksamen og en erhvervsuddannelse.

»Jeg vidste ikke, hvad jeg ville med mit liv.«

Den nu 20-årige Martin Søkvist arbejdede sig igennem tre hårde år i gymnasiet for med glæde at kunne sætte den karakteristiske hvide studenterhue med det vinrøde bånd på hovedet. Men efter at studenterrusen havde lagt sig, fandt han ud af, at huen ikke kunne føre ham derhen, hvor han ville. Han valgte i stedet at følge i sin fars fodspor og blive elektriker.

Mange unge kan nikke genkendende til Martins historie. Nu har uddannelsestænketanken DEA beregnet, hvad det koster, at en enkelt ungdomsårgang vælger at tage to ungdomsuddannelser, selv om én burde være nok. 1,4 milliarder kroner kostede det således, at 18 procent af studenterne i 2001 i løbet af de første 10 år efter deres studentereksamen valgte at tage en erhvervsuddannelse. Det skriver Berlingske tirsdag.

Unges dobbeltuddannelse er spild af tid og penge. Det bør stoppes ved, at vi indfører skrappere adgangskrav til gymnasiet, så det bliver sværere for ukvalificerede unge at komme ind på gymnasierne, mener vicedirektør for DEA Bjarne Lundager Jensen.

»Unges dobbeltuddannelser har nået et omfang, hvor vi synes, at der er god grund til at spørge os selv, hvad der på længere sigt kan gøres. Her mener vi, at en strammere adgangsbegrænsning på gymnasiale uddannelser kan være løsningen. De, der ser gymnasiet som den nemme løsning og aldrig ender med at bruge uddannelsen til noget, kan vi på den måde få ind på en erhvervsuddannelse fra begyndelsen af,« siger Bjarne Lundager Jensen.

Men forslaget møder modstand fra flere sider. Gymnasierektorernes formand, Jens Boe Nielsen, er enig i, at gymnasierne i dag har en til to elever i hver klasse, der egentlig var bedre tjent med at tage en anden ungdomsuddannelse. Men når de unge i stadigt stigende tal søger mod gymnasierne, skyldes det især, at erhvervsuddannelserne er for dårlige, påpeger han.

»Problemet er først og fremmest, at erhvervsuddannelserne er for dårlige. De har fået to milliarder kroner inden for de seneste fem-seks år til at gøre dem bedre. Men der er ikke noget, der tyder på, at de er blevet bedre. Der er virkelig behov for tage en ordentlig vurdering, så man kan sikre, at den undervisning, der leveres, er i orden. Det skal være attraktivt og spændende at tage en erhvervsuddannelse,« siger Jens Boe Nielsen.

Hos Danske Erhvervsskoler – Lederne er vurderingen dog, at årsagen til, at flere og flere unge vælger gymnasiet, skal søges i, at de unge har brug for betænkningstid, som tre år i gymnasiet giver dem.

»Man skal give dem mere tid. I gymnasiet har de tre år til at finde en retning. På erhvervsuddannelserne giver vi dem kun 20 uger til at finde ud af, hvilket erhverv de skal have resten af livet. Det er jo ikke mærkeligt, at nogle af dem synes, at det andet er nemmere. Vi bliver nødt til at gøre noget ved formen og indlægge betænkningstid. Ellers kommer de alle sammen til at tage gymnasiet først, og så vil beløbet blive fordoblet,« siger formand Lars Kunov.

John Vilhelmsen, formand for Ungdommens Uddannelsesvejledning, advarer på forhånd imod, at en skrappere adgangsbegrænsning til gymnasierne kan resultere i, at man opfatter gymnasierne som finere end erhvervsskolerne.

»Alle ungdomsuddannelser er lige gode, og man skal ikke selektere. Der er mange erhvervsuddannelser som for eksempel elektriker, der kræver et højt fagligt niveau. Der skal ikke være nogen ungdomsuddannelse, som er bedre end de andre og kræver de bedste elever,« siger John Vilhelmsen.

Men hierarkiet har allerede infiltreret ungdomsuddannelserne. Når man skal beslutte, om krydset skal sættes ved handelsgymnasiet eller kokkeskolen, besluttes det i høj grad ud fra, hvilke valg familie og venner tager, samt hvad der i samfundet vurderes højest. Det mener adjunkt og ungdomsforsker ved center for ungdomsforskning og Aarhus Universitet Mette Pless.

»Når de unge vælger ungdomsuddannelser, vælger de i høj grad ud fra et hierarki, og der er meget, der tyder på, at de gymnasiale uddannelser ligger højere i hierarkiet end erhvervsuddannelserne. Det gør de, fordi samfundet har en tendens til at værdisætte boglige uddannelser over de mere praktisk orienterede,« fortæller hun.

Mette Pless mener ikke, at det er mærkeligt, at så mange teenagere er i tvivl om deres karrierevalg, hun tror på, at det især er tidlig vejledning, der kan skubbe de unge i den rigtige retning.

»Når man går i 8. eller 9. klasse har man brug for nogle meget konkrete rollemodeller tidligt, så man kan danne fremtidsbilleder, og dér er arbejdsmarkedet ikke særlig tæt på mange af de unge. Derfor skal man arbejde på at gøre unges uddannelsesvalg mere til en proces end en vurdering og spørge ind til de unges fremtidsplaner tidligere. Dem, der er mest afklarede med deres fremtid, er faktisk dem, der vælger en erhvervsuddannelse med det samme,« siger hun.

Selv om Martin Søkvist er klar over, at han i princippet har taget en uddannelse for meget, fortryder han ikke de tre år på gymnasiebænken.

»Jeg har fået enormt meget ud af gymnasiet både fagligt og personligt. Det har modnet mig og givet mig en basisviden, som jeg bruger hver dag på elektrikeruddannelsen,« siger han.

En reform af ungdomsuddannelsernes opbygning er også på Børne- og Undervisningsministeriets dagsorden. Undervisningsminister Christine Antorini (S) har nedsat et tværministerielt udvalg, der netop kigger på nytænkning og reformering af ungdomsuddannelserne. Hun har dog ingen yderligere kommentar til, hvilke ændringer gruppen indtil nu er kommet frem til.