Selvom et bredt flertal i Folketinget har forsøgt at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive, formår uddannelserne ikke at fange de unges interesse, viser undersøgelser.
De går efter en studenterhue, og når de taler om værktøj, er det snarere IT-værktøj end hammer, sav og saks, de tænker på. De unge søger i stigende grad mod gymnasierne, mens de klassiske erhvervsuddannelser stadig ikke formår at fange de unges interesse. Det viser undersøgelser, som Danske Gymnasier og Danske Erhvervsskoler har gennemført af de unges valg af ungdomsuddannelse efter 9. og 10. klasse, skriver Berlingske.
I år er det ellers første gang, de unge kan søge de »bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser«, som et bredt flertal i Folketinget indgik forlig om i februar 2014. Med erhvervsskolereformen blev der blandt andet indført talentspor, adgangskrav og flere undervisningstimer for at sikre en højere kvalitet og for at gøre uddannelserne mere attraktive for de dygtige unge.
»Vi har ikke set den stigende søgning og det gennembrud for erhvervsuddannelserne, som vi alle sammen gik og håbede på. Vi skulle ellers gerne have knækket kurven, så flere søger mod de faglige uddannelser, for alle undersøgelser peger på, at der kommer til at mangle rigtigt mange faglærte i de kommende år. Jeg havde faktisk håbet, at vi allerede havde nået bunden, og at det nu gik fremad,« siger Mark Jensen, der er formand for landets uddannelsesvejledere i UU Danmark.
I 2030 vil Danmark mangle 90.000 faglærte, mens der omvendt vil være for mange ufaglærte og akademikere, har en analyse fra AE-rådet tidligere vist. Men trods de gode fremtidsudsigter er det gået ned ad bakke i de seneste 15 år, hvor andelen af unge, der søger erhvervsskolerne, er faldet fra flere end 30 procent i 2001 til 19,6 procent sidste år. I år er ansøgertallet gået ned med yderligere fem procent, melder Danske Erhvervsskoler.
I år er en ny vejledningsreform trådt i kraft, hvor uddannelsesvejlederne kun skal give individuel vejledning til de 20 procent af eleverne, som vurderes ikke at være uddannelsesparate.
De øvrige unge får kollektiv vejledning, og så skal forældrene vejlede dem individuelt.
Men forældrenes vejledning kan føre til endnu flere gymnasieelever og færre på de tekniske skoler,« mener Mette With Hagensen, der er formand for Skole og Forældre.
»Når forældrene skal vejlede, går vi efter det sikre valg. Som forældre udfordrer vi ikke valget, når vores børn kommer hjem og siger, at de vil følge alle kammeraterne ind på gymnasiet. Det har vi følt os trygge ved, og det overrasker mig ikke, at tallene ser sådan ud. Det frygtede vi, da vejledningsreformen blev en realitet,« siger Mette With Hagensen.
Den kollektive vejledning af de 80 procent, der er uddannelsesparate, skal gøres bedre, så også de dygtigste unge vil søge erhvervsuddannelserne, understreger Mark Jensen.
»Når flere dygtige elever skal vælge erhvervsskolerne, skal vi have fat i de 80 procent, der er uddannelsesparate. Tallene er dog også udtryk for, at gymnasierne gør det rigtigt godt og kan tilbyde et spændende ungdomsmiljø,« siger han.
De endelige søgetal fra Undervisningsministeriet er endnu ikke blevet offentliggjort.
