Kun de unge, der kan forventes at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse, bør optages på studiet, lyder DAs og LOs appel til undervisningsministeren.
Uegnet til gymnasiet? Så er det måske noget for dig at blive frisør, tømrer eller mekaniker.
Sådan oplever mange unge, at de bliver vejledt, når folkeskolens afslutning nærmer sig, skriver Berlingske.
Det har i mange år kastet et skær over erhvervsuddannelserne som værende en slags opsamlingstank for ressourcesvage unge, og mange falder da også fra undervejs. Derfor vil såvel Dansk Arbejdsgiverforening (DA) som LO have begrænset optaget på studierne.
- Vi skal opstille optagelsesbetingelser for, at elever kan komme i gang med en erhvervsuddannelse. De skal kunne læse og skrive, og de skal have bestået folkeskolens afgangsprøve for at kunne komme ind. I dag kan enhver møde op og blive skrevet ind på en erhvervsuddannelse. De stærke og dygtige elever på erhvervsuddannelserne bliver chokerede, fordi de oplever, at det er et socialt eksperiment, de er med i. Det skyldes den fejlslagne politik, der har hersket igennem mange år, hvor man har opfattet erhvervsuddannelser som en skraldespand for dem, som ikke kommer i gymnasiet, siger chefkonsulent i DA Simon Neergaard-Holm til Berlingske.
Netop nu udarbejder arbejdsgiverforeningen, LO og regeringen en række anbefalinger til, hvordan erhvervsuddannelserne kan forbedres.
Danmark skal nemlig i fremtiden konkurrere globalt både på viden og produktion, og der er derfor hårdt brug for, at flere end de nuværende 52,5 procent fuldfører uddannelsen, men også at mere ressourcestærke unge vælger en erhvervsuddannelse i stedet for gymnasiet.
Som Berlingske skrev sidst i august, oplever nogle brancher, at eleverne ikke er dygtige nok til de praktikpladser, der er.
LO-sekretær Ejner K. Holst foretrækker at tale om »adgangsforudsætninger« frem for deciderede krav. Men han er helt enig i, at det skal sikres, at de unge har de rette forudsætninger til at kunne klare uddannelsen.
- Der er 110 forskellige uddannelser, så det er svært at opstille generelle krav. Men det er vigtigt, at vi får de modtagende skoler til at spille mere ind i forhold til at vurdere den unges uddannelsesparathed og give en fagspecifik vurdering af, om det er sandsynligt, at man kan nå slutmålet med vedkommende, siger han.
De, der ikke er uddannelsesparate på grund af sociale problemer – eller fordi de har særligt svært ved at læse, skrive og regne – må i stedet komme ind på et nyt initiativ, som regeringen barsler med. Den såkaldte flexuddannelse, som også DA bakker op om.
- For de elever, som ikke kan leve op til optagelseskriterierne, skal vi udvikle et uddannelsestilbud, der gør, at de kan opkvalificere sig. Det gælder om at løfte hele Danmarks uddannelsesniveau, siger chefkonsulent Simon Neergaard-Holm.
Ikke kun manglende kompetencer blandt eleverne er skyld i et højt frafald. Det samme er en alvorlig mangel på praktikpladser. Knap 11.000 elever mangler lærepladser, viser tal fra Undervisningsministeriet.
Det problem skal ifølge DA og LO håndteres ved at oprette såkaldte praktikcentre, som skal sikre de unge praktikerfaring – eventuelt hos flere forskellige arbejdsgivere i kortere, sammensatte forløb eller på selve centrene.
Forfatter og foredragsholder Lars Olsen har beskæftiget sig indgående med erhvervsuddannelsernes udfordringer.
Ud over adgangskrav og praktikgaranti mener han, at folkeskolerne skal forberede eleverne på erhvervsuddannelserne på samme måde, som en række skoler i samarbejde med erhvervsuddannelserne i Region Nordjylland gør. Blandt andet bruger de matematiktimerne til at beregne, hvordan et tårn skal bygges og rykker så efterfølgende udenfor for at bygge deres egne tårne.
- Vil man have flere af de motiverede unge til at vælge en erhvervsuddannelse, skal de møde nogle af disse her praktiske fag i folkeskolen. Det kan være i sløjd, hjemkundskab eller tværfaglige forløb, hvor man for eksempel bygger solcelledrevne biler, siger Lars Olsen.
Anbefalingerne fra erhvervsuddannelsesudvalget skal falde om få dage og vil indgå i finanslovsforhandlingerne.
I finanslovsforslaget for 2013 er der afsat 800 millioner kroner til blandt andet at øge kvaliteten af erhvervsuddannelserne to år frem. Undervisningsminister Christine Antorini (S) finder især forslaget om praktikcentre interessant.
- Det er godt, at både LO og DA tænker nyt i forhold til skolepraktik, hvis eleverne ikke har en fuld praktikpladsaftale i en virksomhed. Et praktikcenter kan blandt andet tilbyde en pakke af praktikforløb hos flere små eller meget specialiserede virksomheder, der ikke i dag udbyder praktik, siger ministeren, der også ser frem til at få udvalgets overvejelser omkring optagelseskrav.
