Langtidsledighed påvirker ikke bare de unge, mens de er arbejdsløse. Også på længere sigt vil det præge deres arbejdsliv.

Det viser en analyse af ungdomsarbejdsløsheden fra 1990erne, skriver metroXpress. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har undersøgt de unge, der var langtidsledige i 1994. Undersøgelsen viser, at de i dag tjener mellem 50.000 og 56.000 kroner mindre end deres jævnaldrende om året.

- Forklaringen er, at de langtidsledige fra dengang ikke er steget i løn i samme takt som andre, fordi de fik en dårligere start på arbejdsmarkedet. Og det gælder, uanset om du i 1994 var lagerarbejder eller nyuddannet ejendomsmægler, siger senioranalytiker i AE Mie Dalskov Pihl, der har lavet analysen.

Men de langtidsledige fra 1990erne er ikke alene ramt på pengepungen. De har også haft sværere ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet siden, og der er flere arbejdsløse eller førtidspensionister blandt dem, end der er blandt danskerne generelt.

- Efter 15 år er de ikke kommet ud af ledighedens skygge, siger Mie Dalskov Pihl til metroXpress.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd frygter, at det samme vil gøre sig gældende for de unge, der er ledige i dag.

- Ungdomsarbejdsløshed kan have permanente virkninger for den enkelte unge og for hele samfundet. Det er både unge ufaglærte og nyuddannede, som ikke kan finde arbejde i dag, og man kan ikke bare trække på skuldrene og tro, at det løser sig selv. Vi risikerer, at mange mennesker får en rigtig skidt start på deres arbejdsliv, siger hun. Derfor bør politikerne handle, mener Mie Dalsskov Pihl.

Det gør de dog allerede med den nye regerings kickstart, siger LO-sekretær Ejner K. Holst. Han er dog enig i, at der skal gøres mere for de unge.

-Derfor skal vi videre med en reel uddannelsesgaranti og en diskussion af, hvordan vi får gjort plads til flere på arbejdsmarkede, siger han.