Skole magtesløs overfor netværks-mobning

Unge i slagsmål over sex-sladder på Facebook

BRITAIN-INTERNET-COMPANY-FACEBOOK

Hadegrupper på Facebook fører i stigende grad til vold blandt skolebørn (Foto: Leon Neal) Se stort billede

En række skoler i hovedstadsregionen har konstateret sladdergrupper på Facebook, hvor eleverne skriver grov sladder om hinanden - ofte af en seksuel karakter. Og det kan få konsekvenser.

Det skriver DR København.

For et par uger siden trængte udefra kommende elever ind på Skolen på Duevej for at konfrontere elever fra 8. klasse med udsagn fra sladderen, og skolen måtte bruge både politi og gademedarbejdere for at skille parterne ad.

Skolen på Duevejs ledelse har flere gange fået Facebook til at lukke sladdersiden - og advarer både elever og forældre om konsekvenserne.

Men skaberen af sladdergruppen - den såkaldte administrator - er hemmelig. Og det kan ikke være rigtigt, mener skoleinspektør Niels Christophersen:

- Det er underligt, man kan være annonym som administrator. Det er administrator af siden, der lægger de slibrige ting ud, som de andre kommenterer på, og hvis administrator ikke lagde de ting ud, så havde de andre ikke noget at kommentere på, så det er vigtigt at få fat i den person, men vi ved ikke, hvem det er, siger han til DR København.

Men facebook vil ikke hjælpe til at forhindre sladder-siderne siger Lars Damgaard Nielsen, der er DRs ekspert på facebook.

- Man kan godt få facebook til at lukke en side, men så laver administrator bare en ny, og så kan man lege katten efter musen på den måde. Private får aldrig udleveret oplysninger om andre private på facebook, uden at der er politi involveret, siger Lars Damgaard Nielsen.

Skolen på Duevej har fornylig sendt et brev til alle forældre til elever i 6. til 9. klasse, og har bedt forældrene tage en alvorlig snak med deres børn om etik på nettet og konsekvenser af sladdergrupper.

- Jeg har en tro på, at man godt kan lukke det ned, når man snakker med børnene, og har sagt, at det er uacceptabelt. Børnene står jo på hjemmesiden med deres navn, og så har vi en forpligtelse til at blande os, når det trækker spor ind på skolen, siger han til DR København.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: