En ung mand fra Varde kunne onsdag eftermiddag bryste sig af at have vundet den største gevinst nogensinde på Tivolis online kasino, TivoliCasino.dk.

Den svulmende gevinst lød på 823.656,97 kroner, og den blev vundet for blot 7,5 krone.

LÆS OGSÅ:

Bedriften bliver ikke mindre af, at spilleren fra Varde samme dag havde oprettet sig som bruger på spillesitet og dermed kun havde gamblet i nogle få timer.

- Vi er altid glade for at se nye spillere få en god start på TivoliCasino.dk, men at nogen vinder den helt store jackpot efter bare et par timers spil og får sine penge 109.820 gange tilbage – det er alligevel godt, sådan noget ikke sker hver dag, siger underdirektør og ansvarlig for TivoliCasino.dk, Lars Dam-Johnsen.

Gevinsten blev vundet i spillet 'Gunslinger', som er en online udgave af en enarmet tyveknægt. Her ramte den unge mand jackpotten, som udløste den historisk store gevinst.