Vil du undgå, at din ferie drukner i lange køer i sommerlande og zoologiske haver, så er det bestemt ikke ligegyldigt, hvornår du besøger forlystelserne i det danske sommerland

Vi mennesker er flokdyr. Så når det endelig er sommerferie, skal vi da en tur i sommerland eller i zoologisk have – præcis som vi plejer. Og præcis som alle de andre.

Så når du begejstret stiller dig i kø til at suse ned ad en vandrutsjebane eller forsøger at få et glimt af en søløve, der griber den fisk, dyrepasseren kaster afsted, så er du omgivet af bunkevis af andre sommerferieramte familier.

Første parket

Medmindre du selvfølgelig læser BTs fine guide, så du ved, at du som hovedregel skal besøge sommerlande og forlystelsesparker i weekenderne, hvor sommerhusfolket har travlt med at flytte ind eller ud, og generelt bør kigge forbi efter middag, hvis dagsplanen er at kigge på søde dyr.

Voila – pludselig i første parket til løvefodring, isbjørne, aber eller rutsjebaner. Du kan takke os senere. Rigtig god ferie!

Kilde: Oplysninger stammer fra samtaler med ansvarlige fra de enkelte steder.