Fodboldglade børn spiller rundt omkring i landet fodbold på baner af kunstgræs, som er lavet af gamle bildæk. Men en ophedet debat i USA og England om en mulig kræfrisiko ved at spille på banerne skal nu undersøges i europæiske lande - herunder Danmark.

Det oplyser Europa-kommissionen i et svar til Europaparlamentet på en henvendelse stillet af den danske EU-parlamentariker Anders Vistisen (DF).

»Kommissionen siger, at de er opmærksomme på, at der har været nogle rapporter og nogle bekymringer om kræftrisiko i de her baner. Så de har sat deres eget agentur til at vurdere, om det er farligt, og om man skal tage handling imod de her stoffer i kunstgræsbaner. De skal undersøge, om der er samme sundhedsrisiko, som man har fundet i USA. Og så skal vi se på, om der så skal indføres et forbud,« siger han.

Der er flere hundrede kunststofbaner i Danmark.

Når børn kaster sig rundt på en fodboldbane af kunstgræs og falder og slår hul på knæet, så sker det, at små sorte gummikugler fra dækgranulatet flyver op og sætter sig i såret - granulat, der i USA og England er misænkt for at give kræft, når det kommer i kontakt med huden.

Debatten om kræftfaren er opstået, efter fodboldtræneren Amy Griffin fra University of Washington i februar samlede en uofficiel liste på 153 kræftramte atleter, hvoraf 124 var fodboldspillere, der alle spillede på kunstgræs meget af tiden. 85 var målmænd, der oftest kaster sig ned på banen, og hvis hud derfor kommer i kontakt med granulatet.

Det fik en række senatorer til at gå sammen om et brev til præsident Barack Obama med en opfordring om at undersøge kræftrisikoen.

»Desværre indikerer nylige undersøgelser, at disse overflader kan udgøre en alvorlig sundhedsrisiko, inklusive kræft, for folk, der kommer i hyppig kontakt med dem,« skrev senatorerne i brevet, ifølge Reuters.

Også i England er bekymringen opstået, efter at Nigel Maguire stod frem og fortalte om sin 18-årige søns sjældne form for lymfekræft. Sønnen spillede fodbold og havde brugt rigtig meget tid på kunstofbaner.

Derfor er den danske politiker nu glad for, at EU går ind og undersøger det, men han mener, at det potentielt kan tage år med den slags undersøgelser.

»Problemet er, at det her EU-system er langsomt, så indtil systemet er frikendt, så sker der ikke noget, men med denne her mistanke er det ikke hensigstmæssigt, at man bruger banerne indtil da, hvis det viser sig år efter år at været farligt for voksne og børn,« siger Anders Vistisen.

Derfor mener han, man bør forbyde brug af de potentielt skadelige stoffer fra kunststofbaner, indtil undersøgelsen er færdig.

I Danmark undersøgte man i 2008, om banerne kunne udgøre en kræftrisiko og fandt ingen sammenhæng. Men de mange eksempler i USA bør betyde, at man igen tager bekymringen alvorligt, mener politikeren.

»Vores viden om skadelige stoffer udvikler sig jo hele tiden, og på den baggrund er det vigtigt, at myndighederne igen undersøger det. Vi har før set med skadelige stoffer som ftalater, at man alt for sent har opdaget en sundhedsrisiko, men hvor det så senere er blevet fjernet.«