En hussælger på Falster forærede to svinedyre danske designer-sofaer væk.

Køberen af et hus på Falster gjorde sig for nyligt en rigtig god handel. Da vedkommende skulle overtage sit nye hjem, fulgte der to sofaer med, som sælgeren af huset ikke ville have med sig.

Sælgeren skulle desuden have sagt, at køberen af huset bare kunne smide sofaerne ud, hvis ikke de faldt i køberen interesse. Det skriver tv2east.dk.

KENDER DU SÆLGEREN AF HUSET ELLER VED DU NOGET OM SAGEN - TIP BT PÅ 1929@BT.DK

Men i stedet for at smide sofaerne ud, satte huskøberen dem til salg på auktionshjemmesiden Lauritz.com, og så tog sofasalget fart.

For sofaerne viste sig at være af den danske møbeldesigner Finn Juhl, som havde tegnet dem til Kongerummet i Radiohuset i 1936, mens han var ansat hos Vilhelm Lauritzen og derfor var interessen stor og buddene strømmede ind fra hele verden.



De to røde sofaer endte med at blive solgt til en favorabel pris: 320.000 kr. for den ene og 390.000 kr. for den anden. Derfor kunne huskøberen/sofasælgeren indkassere 710.000 danske kroner for foræringen ifølge tv2east.dk.

Du kan se annoncen på Lauritz.com HER