Gyda Heding oplever at være blevet hovedskurk i Peter Øvig Knudsens bog om bz-bevægelsen. Hun kalder det et ’principielt problem’ for historieskrivningen, at forfatteren ikke har kontaktet hende. ’Jeg har ingen mulighed haft for at svare på kritikken i bogen,’ siger hun til Information. Gyda Heding har ikke tidligere udtalt sig i debatten i kølvandet på Øvigs seneste udgivelse.
Hvis Danmarks mest læste samtidshistoriker skriver kritisk om noget, du gjorde for 35 år siden, har du så ret til at få forelagt kritikken og svare på det?
Det er det principielle spørgsmål i den verserende debat om Peter Øvig Knudsens meget omtalte bz-bog. Her fremstilles flere personer som usynlige, diktatoriske ledere i den på overfladen anarkistiske 80’er-bevægelse.
51-årige Gyda Heding er en af dem, der ifølge forfatteren var del af ’matriarkatet’, som kontrollerede bz’erne. Af kilder omtales hun som ’politbureau’ og en person, folk var »direkte bange for«.
Det billede kan Gyda Heding imidlertid slet ikke genkende. Og eftersom hun er den tredjemest omtalte person i det 624 sider store værk, forstår hun ikke, hvorfor Peter Øvig Knudsen ikke har forelagt hende kritikken:
»Jeg føler mig så krænket. Det er grænseoverskridende, at han beskriver mig, som om jeg var en eller anden Amdi Pedersen, ’den store leder’ i bz-bevægelsen. Da Rutana-fabrikken blev besat, var jeg 16 år gammel. Jeg deltog, og selv om jeg tilbragte mange år i bz, var jeg ikke nogen leder,« siger Gyda Heding. Hun er i dag er institutionsleder i Københavns Kommune, hvor hun arbejder med socialt udsatte børn og unge.
»Det kan ikke være rigtigt, at han kan udnævne mig til hovedskurk, uden at han forelægger mig kritikken, så jeg kan svare på det.«
Peter Øvig Knudsens arbejdsmetode i forbindelse med bz-bogen blev i første omgang problematiseret af forfatter og journalist Erik Valeur i Politiken 23. oktober, hvor Gyda Heding optræder som eksempel. Dagen efter afviste Peter Øvig Knudsen i samme avis kritikken.
Og derfor går Gyda Heding nu ud og fortæller sin side af historien.
»Jeg har længe overvejet, om jeg bare skulle blande mig udenom. Når jeg alligevel udtaler mig, er det, fordi det er et principielt problem, som vedrører al journalistik og historieskrivning, at han ikke opsøger kritiserede parter og lader dem svare på kritikken,« forklarer Gyda Heding til Information.
Peter Øvig Knudsen er uenig. Han afviser, at Gyda Heding fremstilles som en skurk i bogen, og han mener ikke, bogen indeholder nogle »konkrete angreb«, han »kunne forelægge hende«.
»Der er ikke noget æreskrænkende eller potentielt injurierende i at placere Gyda Heding som en central og toneangivende person i bz i bogen, som i presseetisk forstand kræver, at hun skal have genmæle. Jeg har lavet dokumentarisk research, og kildernes beskrivelser fremlægger jeg i min bog. Men når bogen er udkommet, er det klart, at hun så kan gå ud og kritisere det samlede billede, jeg giver af hende i bogen,« siger han til Information.
