På en stille villavej i Gentofte nord for København bor Pia Kjærsgaard, en af mange beundret toppolitiker fra Dansk Folkeparti, af andre foragtet og hadet - så hadet, at hendes og ægtefællen Henrik Thorups parcelhus ligner et lille ‘Fort Knox’, beskyttet, overvåget af kameraer og dørspion.
Indtil en dag i juli 2010, hvor der stod en mand, faktisk to mænd, i camouflagetøj, den ene kikkede, den anden slæbte kameraer på maven; de stod få meter fra dét hus, som ingen kendte og ingen kunne finde.
Pia Kjærsgaard troede, det var løgn. Huset var fuldt af familie, mand og børn, hun stod med en bylt vasketøj i favnen, da hun hørte dem tale dansk. Hun trådte tilbage, gemte sig, de forsvandt, det var ‘held på held, at jeg kunne skjule mig, at vi ikke blev opdaget’; og journalisterne, de tabte sporet blandt de mange ens huse i de små gyder.
- Jeg var rasende, så rasende, at jeg bad Henrik om en stiv whisky, men den virkede ikke, whiskyen, så rasende var jeg, siger Pia Kjærsgaard i dag.