Ved at udnytte nye regler for indbetaling på en aldersopsparing, kan du få langt mere udbetalt fra det offentlige som pensionist, viser beregninger

Det er frustrerende at være tvunget til at spare op på en pensionskonto, hvor pengene reelt står og skrumper.

Men sådan er situationen for rigtig mange danskere med lav- og mellemindkomster, der via arbejdsmarkedspensionen er bundet til at sætte penge til side i en traditionel livrente- eller ratepension i årene op til folkepensions-alderen.

Årsagen er, at de hårdt optjente kroner bliver modregnet i offentlige ydelser som folkepensionstillæg, ældrecheck og boligydelse. Og det er vel at mærke efter, at der også er betalt indkomstskat af pensionen. I det samlede regnestykke kan der derfor være tale om et økonomisk tab ved at sætte penge ind på pensionskontoen i de sidste fem år før pensionsalderen.

Foto: Mads Jensen
Vis mere

Netop dét problem, der bliver kaldt ‘samspilsproblemet’, vil regeringen og Dansk Folkeparti dæmme op for som en del af den nye tilbagetrækningsreform.

»Modregningen betyder, at én krones ekstra udbetaling fra pensionsordningen efter skat fører til mindre end én krones indkomstfremgang, fordi de offentlige pensioner reduceres,« skriver regeringen i udspillet til pensionsaftalen.

Ny opsparings-model

Politikernes løsning er at indføre en ny og frivillig opsparings-model, hvor danskere kan sætte op til 55.000 kroner ind på en såkaldt aldersopsparing i de sidste fem år før pensionsalderen.

Fordelen ved aldersopsparingen er, at den ikke modregnes i offentlige ydelser. Du får ikke fradrag ved indbetalingen, men du skal heller ikke betale skat ved udbetalingen.

Samlet set kommer du på den måde til at få langt mere udbetalt fra det offentlige ved at udnytte den nye aldersopsparing, viser en ny undersøgelse, som Nordea Liv & Pension har foretaget for BT.

Helt konkret viser beregningerne, at enlig pensionist over ti år i alt får udbetalt 1.267.000 kr. efter skat fra pensionsopsparingen og folkepension ved at spare op i en aldersopsparing. Hvis vedkommende i stedet havde sparet op i en ratepension, ville pensionisten kun få udbetalt 1.167.000 kr. Det er altså en forskel på ikke mindre end 91.000 kr. efter skat over ti år.

Derudover kan der være yderligere ‘besparelser’ på grund af modregningen i andre offentlige ydelser som f.eks. ældrecheck og boligydelse.

»Det kan handle om rigtig, rigtig mange penge i sidste ende. Som tommelfingerregel er aldersopsparingen relevant for alle, der har en indkomst på op til knap 500.000 kroner om året. De bør overveje det, fordi de undgår modregningen,« siger Jens Christian Nielsen, cheføkonom i Nordea Liv & Pension.

Kræver ekstra råderum

Han understreger dog, at man skal have råd til at kunne lægge ekstra penge til side, fordi man ikke får fradrag ved indbetalingen. Det beløb, som man må undvære nu og her, svarer dog til det beløb, som man alligevel skulle betale i skat ved udbetalingen af en traditionel rate- eller livrente-pension.

Danskere, der betaler topskat, skal dog holde sig fra aldersopsparingen. De får nemlig tilpas store fradrag til, at indbetalingen fortsat kan betale sig.

Louise Aggerstrøm Hansen, der er privatøkonom Danske Bank, er enig i, at den nye aldersopsparing er attraktiv for rigtig mange danskere.

»Udover at man undgår de her modregninger, der kan være rigtig høje, så er det også en fordel, at man man betaler mindre i skat af afkastet på en aldersopsparing sammenlignet med en opsparing i f.eks. aktier,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.