Antallet af studerende på både ungdoms- og videregående uddannelser er steget de seneste ti år, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Selvom de politiske strategier har virket, er de unge også blevet præget af finanskrisen til at uddanne sig, forklarer eksperter.

Antallet af gymnasieelever, SOSU-studerende og økonomistuderende er steget støt fra 2003 til 2013. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Både ungdoms- og videregående uddannelser er blevet mere populære over de seneste ti år, hvor antallet af elever er vokset med 25 procent på ungdomsuddannelserne og 30 procent på de videregående. Center- og forskningsleder på Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet, Noemi Katznelson, forklarer, at krisen har påvirket de unge til at tage en ungdomsuddannelse som eksempelvis tømrer eller en handelsskoleeksamen.

»I løbet af perioden fra 2003 til 2013 er der sket meget med arbejdsmarkedet. Det er blevet langt sværere for de unge at gå ud og få ufaglært arbejde, og derfor er risikofornemmelsen også steget i perioden. Altså fornemmelsen af »Hov, jeg må hellere sikre mig, for jeg kan ikke få et ufaglært arbejde nu, så derfor må jeg hellere tage mig en uddannelse«,« siger Noemi Katznelson.

Men det er ifølge uddannelsesforskeren ikke kun krisen, der har påvirket de unge til at tage en ungdomsuddannelse. I løbet af 00erne kom der et øget politisk fokus på uddannelse, og politikerne har ret til en del af æren, tilføjer Noemi Katznelson.

»Det politiske fokus har forplantet sig ned i både vejledningen, underviserne og skolerne. Hele vejen rundt er man blevet stadig mere opmærksom på, at det er rigtig vigtigt at tage en ungdomsuddannelse,« siger hun.

En betragtning, som professor ved Syddansk Universitet, Katrin Hjort, også deler. Hun forklarer, at stigningen i studerende på de videregående uddannelser, der eksempelvis tæller sygeplejerskeskoler og jurastudier, blandt andet også kan forklares ud fra de politiske reformer, som VK-regeringen stod bag.

»Siden gymnasiereformen i 2005 har gymnasierne været udsat for mange forandringer. Det større fokus på tværfagligt samspil har interesseret og motiveret mange. De unge har fået lyst til at læse videre,« forklarer Katrin Hjort.

Politikerne er glade for stigningen, der hos Socialdemokratiet bliver betegnet som »enormt positiv« af uddannelsesordfører Jeppe Bruus (S). Også Venstres ordfører Esben Lunde Larsen (V) kalder udviklingen »glædelig«.

Det er specielt de boglige uddannelser, der har vundet frem, mens de praktiske uddannelser hænger lidt i bremsen. Derfor mener både Venstre og Socialdemokraterne, at der er plads til forbedring.

»Vi kan se, at vi kommer til at mangle faglig arbejdskraft i fremtiden. Derfor mener vi, det er afgørende at få løftet kvaliteten på erhvervsuddannelserne,« siger Jeppe Bruus.

Venstre er klar til at diskutere, om der skal være adgangskrav for eleverne, inden de kan få lov at begynde på gymnasiet, så flere elever ikke per automatik vælger det over en praktisk uddannelse.

»Det er enormt vigtigt, vi ikke bare uddanner gymnasieelever ud i det endeløse,« siger Esben Lunde Larsen.

I februar indgik alle partier på nær Enhedslisten i et forlig om en reform af erhvervsskolerne, der ifølge forligspartierne vil forbedre kvaliteten. Til april skal gymnasiet så gennem en tur i reform-møllen, når partierne igen samles for at forhandle med regeringen.