De seks rumænere, som i går blev stillet for Retten i Lyngby og anklaget for talrige indbrud, er snarere undtagelsen end reglen i fortællingen om indbrudskriminalitet i Danmark. Kun syv ud af 100 indbrud ender med en sigtelse.

Politiet ser en øget tilstrømning af rumænske bander, som kommer til Danmark for at stjæle, og tyvene har ikke de store udsigter til at blive straffet for kriminaliteten. I Danmark blev der i 2013 kun rejst sigtelse i 2.800 indbrudssager ud af 42.000 anmeldte indbrud, skriver Berlingske.

Tormod Christensen, vicepolitiinspektør ved Nationalt Efterforskningscenter (NEC), forklarer tallene med, at politiet i Danmark i modsætning til i mange andre lande har en særligt omfattende opgave, når det gælder indbrud:

»Selv om vi prioriterer indbrudskriminalitet højt, kan vi ikke efterforske alle 42.000 indbrud lige dybdegående, Det er der for mange sager til,« fortæller Tormod Christensen.

Danmark har gennem en årrække oplevet en kraftig stigning i antallet af indbrud i private hjem. Fra 2005 til 2009 steg tallet således fra 30.000 til 49.000 indbrud om året.

Sidenhen er antallet faldet til 42.000 indbrud i 2013. Tallet ligger dog stadig over normalen for 1990erne og 00erne, og Danmark indtager på internationalt plan en andenplads på listen over de mest indbrudsplagede lande i EU.

»Som konsekvens af de mange indbrud har vi gjort indsatsen på området mere målrettet og struktureret. Det har vi blandt andet gjort ved oprettelsen af Task Force Indbrud,og ved at indsamle viden om, hvem tyvene er, og hvordan de agerer,« fortæller Tormod Christensen.

Problematikken omkring indbrud i Danmark er atter blevet aktuel, efter at Task Force Indbrud, politiets særlige indsatsstyrke, i denne uge oplyste til Berlingske, at politiet mener at have kortlagt et netværk af kriminelle udlændinge, primært rumænere, som organiserer indbrudstogter til Danmark. Task Force Indbrud vurderer desuden, at næsten halvdelen af indbrudskriminaliteten i Danmark nu begås af omrejsende kriminelle.

Spørger man Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen (S), er mængden af indbrudstyve, der bliver stillet for en dommer, langtfra tilfredsstillende. Hun hæfter sig dog ved, at antallet af sigtelser faktisk er steget en smule siden 2011, hvor andelen var seks procent.

»Det, at politiets Task Force Indbrud nu er begyndt at optrevle disse bander, samt at indbrud generelt er i tilbagegang, ser jeg som et tegn på, at regeringens indsats mod kriminelle har virket,« siger Trine Bramsen.

Sammenligner man Danmark med vores nabolande, er der dog ikke meget af råbe hurra for. Nye tal fra de nordlige landes statistikkontorer, som er udtrukket af organisationen Forsikring og Pension, viser, at antallet af sigtelser i forhold til antal domme, den såkaldte opklaringsprocent, i Sverige er 15 procent, mens Danmark blot formår at sigte tyvene i 6,8 procent af tilfældene. Norge er også langt foran. Her får 13 procent af indbrudstyvene en dom.

Danmark havde tilbage i 2002 en bedre opklaringsprocent end Sverige, men det store naboland har siden årtusindeskiftet oplevet en stigende opklaringsprocent, som i 2012 var dobbelt så høj som i Danmark.

Tallene fortæller desuden historien om, at Danmark i langt højere grad end vores nabolande er blevet et attraktivt land for kriminelle at bedrive indbrudsvirksomhed i. Mens antallet af indbrud i private boliger herhjemme steg med 65 procent fra 2005 til 2009, steg niveauet i Sverige med 23 procent og i Norge med blot 11 procent.

Karsten Nielsen, specialkonsulent i Det Kriminalpræventive Råd, mener, at udviklingen især skyldes, at danske hjem ikke er særligt godt beskyttet mod indbrud.

»Den væsentligste forklaring er nok, at vi i Danmark ikke beskytter os i en grad, der svarer til den risiko for indbrud, der er,« siger Karsten Nielsen.

Helt konkret halter danskerne efter andre europæiske lande, når det handler om sikring af vinduer og døre, men også når det gælder nabohjælp.

Danskerne er ikke blot dårligere til at sikre deres hjem. Tyvene har også fundet ud af, at det batter mere økonomisk at begå indbrud i Danmark. Vi opbevarer nemlig langt flere værdier i hjemmet end broderfolkene i de øvrige nordiske lande.

Tal fra Insurance Europe viser, at den gennemsnitlige erstatning per indbrud i Danmark er omkring 25.000 kroner Det er 4.000 kroner mere end i Sverige, 10.000 kroner mere end i Norge og 16.000 kroner mere per indbrud end i Tyskland.

Det billede underbygges endvidere af en rundspørge blandt nordiske forsikringsselskaber, som peger på, at forskellene i erstatninger på tværs af landene ikke skyldes forskelle i forsikringsbetingelser og forsikringernes dækning.

Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen (V), efterlyser på baggrund af den omfattende indbrudskriminalitet i Danmark øget efterforskning på området. Han er ikke tilfreds med den danske regerings indsats mod de kriminelle.

»Disse tal er ikke noget at prale af. Vi har brug for at gå i helikopterperspektiv for at finde ud af, hvordan vi stopper udviklingen. Hvis politiet mener, at de ser flere kriminelle fra Østeuropa, så må vi lave et analyseapparat, der kan kortlægge problemet,« siger Karsten Lauritzen.

»Hvis datamaterialet viser, at problemet ligger i tilrejsende rumænere, så skal vi sætte ind der. Hvis det er polakker, skal vi sætte ind der. Lige nu ved vi det ikke,« konstaterer retsordføreren.