Forskerne bag den historiske genopgravning af Tycho Brahe regner med at kunne genskabe en nøjagtig 3D-animation af den berømte danske astronom. Om man også opklarer dødsårsagen er en helt anden sag.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Genopgravningen af den verdensberømte danske astronom Tycho Brahe (1546-1601) sker under stor international mediebevågenhed. Flere hundrede pressefolk fra hele verden følger i disse dage hvert et skridt og hver en lille nyhed tæt.

For ikke bare var Tycho Brahe en af grundlæggerne af den moderne videnskab, han døde også under mystiske og endnu uopklarede omstændigheder. Læg dertil, at det absolut ikke er hverdagskost, at et forskerhold får direkte adgang til en forlængst begravet historisk verdensstjerne.

Det opsigtsvækkende arbejde ledes af den danske forskningsleder Jens Vellev fra Aarhus Universitet. Han og resten af holdet kunne allerede på andendagen konstatere flere markante gennembrud.

- Efter lidt besværligheder med at få kisten op har vi de seneste 24 timer haft flere særdeles positive resultater. Stort set alle Tycho Brahes knogler er i kisten, og de er i overraskende god stand. De er nu lagt ud på et bord og udgør et samlet skelet, som vi i morgen (onsdag, red.) CT-scanner med henblik på at kunne genskabe et 3D-billede af Tycho Brahe samt lave en præcis modellering af hans ansigt ud fra fronten på hans kranium, som også er blevet fundet i god behold i kisten,« fortæller Svend Aage Mogensen, kommunikationschef på Aarhus Universitet.

Dødsårsag uopklaret

Det helt store spørgsmål, nemlig hvordan Tycho Brahe døde, er stadig uafklaret og vil formentlig også være det i fremtiden, slår Jens Vellev fast. Dermed kan de mange myter og gætterier om Brahes pludselige død i 1601 fortsætte. Alt fra urinvejssygdomme, fejlmedicinering med den kviksølvholdige medicin, som Tycho Brahe selv fremstillede, til en sprængt blære og mord har været nævnt som dødsårsag.

Men selvom de nyeste forskningsmetoder tages i brug – bl.a. skal et lille knoglefragment bestråles i en atomreaktor for at vise indholdet af metaller og tungmetaller – tvivler Jens Vellev på, at man nu én gang for alle vil få løst gåden om Tycho Brahes død.

- Det er svært med den slags metoder at afklare historiske hændelsesforløb. Det, vi håber på, er enten at kunne af- eller bekræfte, at den mængde kviksølv, vi ved, Tycho Brahe indtog, var stor nok til at være dræbende.