Det ualmindeligt seje tvillingepar Steen og Peder Mondrup har som de første tvillinger i verden gennemført en ironman.

Udefra lignede det en umulig opgave. Men for tvillingerne Steen og Peder Mondrup var det langt fra umuligt at gennemføre en ironman - heller ikke selv om Peder Mondrup er spastisk og har siddet i kørestol hele sit liv.

I en oppustelig havkajak trak Steen Mondrup sin bror gennem den 3,8 km lange svømmestrækning og bar ham på land, da cykelturen mod Nordsjælland skulle tilbagelægges. De 180 km cykling foregik på en specialbygget cykel med et sæde foran og marathonløbet med en letvægtsløbekørestol.

Team Tvilling, Steen Mondrup og hans spastiske tvilling Peder Mondrup. De skal gennemføre marathonløbet på maksimalt 5 timer og 40 minutter for at gennemføre ironman på de påkrævede 16 timer.
Team Tvilling, Steen Mondrup og hans spastiske tvilling Peder Mondrup. De skal gennemføre marathonløbet på maksimalt 5 timer og 40 minutter for at gennemføre ironman på de påkrævede 16 timer. Foto: Simon Skipper
Vis mere





Under hele løbet kæmpede tvillingerne en hård kamp mod uret. Man må maksimalt bruge 16 timer på en ironman, og det var med tiden tungt åndende i nakken, at de to brødre kæmpede sig gennem svømning, cykling og løb.





Team Tvilling, Steen Mondrup og hans spastiske tvilling Peder Mondrup. Omkring 3.000 personer deltager i KMD Ironman Copenhagen søndag den 24. august 2014. De skal svømme 3, 8 km i lagunen ved Amager Strand, cykle 180 km i Nordsjælland, hvorefter de slutter med et marathon i Københavns gader, der har mållinje ved Christiansborg.
Team Tvilling, Steen Mondrup og hans spastiske tvilling Peder Mondrup. Omkring 3.000 personer deltager i KMD Ironman Copenhagen søndag den 24. august 2014. De skal svømme 3, 8 km i lagunen ved Amager Strand, cykle 180 km i Nordsjælland, hvorefter de slutter med et marathon i Københavns gader, der har mållinje ved Christiansborg. Foto: Simon Skipper
Vis mere





Men under de 42,2 kilometers løb lykkedes det brødrene at indhente nogle vigtige minutter, og de kom dermed i mål i tiden 15 timer, 42 minutter og minutter og 38 sekunder.

De var et par trætte, men glade brødre, der løb over målstregen til stor jubel fra tilskuerrækkerne.

- Det betyder alt. Det har været en drøm gennem fem år, og nu er det gået i opfyldelse. Det var et kapløb mod tiden. I sær i anden runde var vi tæt på cut off, men vi troede på det hele tiden, siger Steen og fortsætter:

- Jeg ved ikke hvor kræfterne kom fra, men der var sgu gode ben i dag.

Tvillingerne har allerede gennemført marathon- og halve jernmænd-distancer, men det er første gang, at 'Team Tvilling' prøver kræfter med en Ironman. Inspirationen til at stille op sammen har de fra en amerikansk far og søn, der har gennemført Ironman Hawaii flere gange. Det er tvillingernes mål at få sat fokus på, at kørestolsbrugere og handikappede kan meget mere, end de tror. At man ikke skal tænke på begrænsninger, men muligheder.





Peder og Steen alias Team Tvilling kommer i land efter svømningen.
Peder og Steen alias Team Tvilling kommer i land efter svømningen. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere