Høfligheden er gået fløjten i det danske gadebillede. TV2s Jesper Steinmetz foretrækker amerikanernes evindelige ’tak’ og ’undskyld’.

Det var ret skidt. Jesper Steinmetz og hans fotograf var løbet tør for benzin på en motorvej i Florida, hvor der normalt kommer flere alligatorer end biler. De anede ikke rigtig, hvor de var. Og slet ikke, hvor den nærmeste benzinstation var. Men Steinmetz og fotografen var heldige. Der kom en bil. Den kørte forbi de to mænd i vejkanten, tog den nærmeste afkørsel, vendte om, kørte hen til dem og spurgte, om ikke han kunne hjælpe? Den barmhjertige ’samerikaner’ kørte fotografen til en tankstation. Fotografen havde selvfølgelig glemt sin pung, så redningsmanden måtte også lægge ud for benzin. 10 dollar. - Da han kom tilbage, stak jeg ham 40 dollar. Jeg tænkte, det skal han virkelig have en ordentlig gang drikkepenge for. Men han nægtede at tage imod. Det endte med, at jeg fik ham til at tage imod 20. Det, synes jeg bare, er medmenneskelighed! Læs også: Cyklister vil frem for enhver pris

Jesper Steinmetz elsker og hader USA, hvor han har været TV2s korrespondent siden april sidste år. Elsker, fordi folk gør alt for, at livet skal være let og rart. Vi skal allesammen være her, så vi kan lige så godt få det bedste ud af det, synes at være levereglen. Og hader, fordi samfundet er bøvlet og bureaukratisk. En flot Hollywood-overflade, der dækker over, at det hele er ved at brase sammen. En total modsætning til Danmark, hvor alt fungerer, men hvor ingen til gengæld siger tak for noget eller holder tilbage for nogen.

Vi kan lære af amerikanerne

Danskerne kan lære meget af amerikanerne, fortæller Jesper Steinmetz i en kommende bog om sit første år som USA-korrespondent. - Amerikanerne er venligere over for hinanden, end vi er. Folk siger ’sorry’, selvom det ikke er deres skyld, man er stødt ind i dem på gaden. Eller ’I’m SO sorry’, hvis de uforvarende kommer til at springe over i køen. Se video: Amok i S-toget: Overfuser ældre dame

De siger ’excuse me’, selvom de slet ikke generer én ved at passere. Eller ’thank you so much’, når butiksassistenten har gjort det, hun såmænd bare bliver betalt for; solgt et par sko på tilbud. De holder tilbage for tossebilisten, der ikke kan finde vej - også selvom det efter trafikreglerne faktisk er den forvirrede bilist, der burde holde tilbage, skriver Jesper Steinmetz i ’Come on America’.

Dansk brokkerøv

Forskellene på de to lande er til at få øje på. Steinmetz bliver forbløffet, når han kommer hjem til Danmark, hvor folk dytter og pruster irriteret. I USA er han en dansk brokkerøv. Herhjemme er han blevet én, der takker hele tiden. - Jamen det er jo mit arbejde, sagde en Fætter BR-ekspedient med et uforstående blik, da han fik ros og tak for at pakke en mangekantet pakke ind for Jesper Steinmetz til jul. - Tak for forståelsen, siger han også i telefonen, da han skal rykke en aftale under interviewet med B.T. - Ja, jeg kan godt høre, at det lyder åndssvagt. Det er meget amerikansk at sige sådan. Men det er jo mig, der laver en aftale om og måske skaber et problem for dem, og så synes jeg bare, at man godt kan sige tak for, at de får det til at glide alligevel, siger han. Det med at takke er blevet en vane, som han helst ikke vil ryste af sig igen. - Jeg takker helt vildt. På den måde er jeg blevet smittet. Jeg kan virkelig godt lide amerikanernes høflighed og måde at sætte pris på hinanden, også selv om man ikke kender hinanden, fortæller han. Han har netop været hjemme på en kort sommerferie. Allerede en af de første dage stønnede en kvinde i køen bag ham højlydt på den der ’vi er faktisk nogen, der skal på arbejde’-måde, da den hjemvendte Steinmetz fumlede med billetautomaten i metroen. - Det, synes jeg, er helt vildt. Det var jo ikke for at genere hende. Jeg lavede bare en fejl og skal nok skynde mig. Den måde at reagere på er socialt uacceptabelt i USA. Der er en langt større forståelse, siger Jesper Steinmetz. USA er ikke kun lutter lagkage. Korrespondenten er tit ved at springe i luften over alt det, der ikke fungerer. Baggrunden for alle de elskværdige ’tak’ og ’har du brug for hjælp?’ er ifølge Jesper Steinmetz et folk, der åbner døren for deres næste, men er ligeglade med resten af deres medborgere.

O.k. at strømmen går

Amerikanerne protesterede massivt imod præsident Obamas store sundhedsreform, der skal sikre adgang til sundhedsvæsenet for alle. De affinder sig med, at strømmen går og lægger million-byer øde, når der er uvejr, for ingen gider at betale for, at el-ledningerne bliver lagt i jorden i stedet for at dingle i gamle træpæle. De nægter at betale mere i skat og accepterer dermed, at vejene ikke bliver ryddet, når det sner. Derfor føler de også, at de er nødt til at stå sammen i dagligdagen og hjælpe, hvor de kan.

Danskerne løfter i flok

Sammenlignet med det amerikanske samfund fungerer det danske til topkarakter. Danskerne betaler en høj skat og løfter dermed i flok. Og så er det næsten acceptabelt at vrisse ad medtrafikanter og snyde foran i køen. - Vi har udliciteret ansvaret til kommunen og staten. Vi har vænnet os til, at alt bliver ordnet for os, så vi kører bare videre og tænker, at det er der nok nogle andre, der sørger for, ræsonnerer han. - På en måde kan jeg godt forstå det. Danskerne føler, at de betaler så høj en skat, så der burde være sørget for tingene. Men vi kunne også spørge: Hvad kan jeg gøre?