Folkemødet er højtid for tv-værter, der gerne vil supplere lønnen med bijob.

Folkemødet, der i disse dage bliver afholdt på Bornholm er ikke bare en fest for demokratiet. Det er også fest for kendte tv-værter, der henter velbetalte bijjob hjem, når de bliver hyret til at kaste glans over arrangementer som ordstyrer.

BT har fået indsigt i, hvad en række af DRs værter får i løn på folkemødet. Det er muligt at få indsigt i de aftaler, hvor regningen bliver sendt til organisationer eller lignende, der er finansieret med skattekroner.

Kortlægningen viser, at Mads Steffensen og Clement Kjersgaard topper den interne kamp om at være den bedst betalte på folkemødet. De får begge 20.000 kr. for de arrangementer, som BT har fået indsigt i. Tv-værterne står typisk for at være vært for en debat, der varer en time.

En række andre profilerede værter som Kim Bildsøe Lassen, DR, Natasja Crone, TV2, Cecilie Beck, TV2 og Steffen Kretz, DR arbejder under folkemødet for private virksomheder og organisationer, hvor man ikke har samme mulighed for indsigt i aflønning.

Stramme regler

DR har regler for, hvordan værterne skal håndtere bijob. Men ifølge lektor Michael Bruun Andersen, medieforsker ved RUC, kan det godt være et problem, når værterne den ene dag arbejder som journalister, for dagen efter at være hyret til bijob af virksomheder eller organisationer.

»Problemet er, at det er rigtig svært at afgøre, om det er sammenblanding af interesser. Kan man efterfølgende stille de kritiske spørgsmål til nogen, man er blevet lønnet af? Spørgsmålet er, om man kan holde skæg for sig og snot for sig. Det er der nogle, der kan, og nogle der ikke kan,« siger medieforskeren.

Han fremhæver, at det er et yderligere problem, at tv-stationerne selv kan have en fordel, når værterne bijobber.

»Tv-stationer er også brands, og de brander sig blandt andet på personer. Så hvis man har en højprofileret tv-vært, er det et brand, som er knyttet til kanalen. Og så har arbejdsgiveren en interesse i at profilere sig gennem de værter, Det giver en dobbelthed, der gør det ekstra vanskeligt at håndtere,« siger han.

Topscoreren over dem alle

Anders Lund Madsen topper BTs kortlægning som den bedst betalte ordstyrer på folkemødet.

Foredragsholderen, entertaineren og tv-manden, der for kort tid siden var på skærmen på DR med programmet ’Brdr. Madsens tidsrejse’, får 30.750 kr. for at styre en debat, der leder efter svar på spørgsmålet: »Hvad er det for en samfundsværdi, vi får for alle de milliarder, som EU pumper ud i forskning og innovation?«

Debatten varer 45 minutter, så omregnet til en timeløn er det 41.000 kr.

Debatten er arrangeret af EU-DK Support, som Uddannelses- og Forskningsministeriet står bag. Tina Sander, koordinator for EU-DK Support, forklarer i en mail, at Anders Lund Madsen er hyret, da han forstår betydningen af sagen.

»EU-DK Support netværket har valgt Anders Lund Madsen som moderator, ud fra kriterierne om at det først og fremmest var nødvendigt at finde en professionel moderator med forståelse og interesse for betydningen af forskning og innovation og med stærke formidlingskompetencer,« skriver hun og forklarer, at debatten også har krævet forberedelse for Anders Lund Madsen.

Stolte af værter

Direktør i DR Nyheder Ulrik Haagerup er helt tryg ved, at en række af stationens værter har landet en række velbetalte bijob under folkemødet.

»Vi er rigtig stolte af, at vi har så dygtige værter, at de bliver hyret til demokratiets store folkefest. For at vi kan være sikre på, at det holder sig inden for vores etiske retningslinjer, så søger værterne i hvert enkelt tilfælde.«
Lillian Gjerulf Kretz er vært på Sundhedsmagasinet og bliver betalt af Danske Regioner. Dem skal hun måske være kritiske over for senere.

Er det et problem?

»Vurderingen er, at hun sagtens kan styre det. Hvis jeg havde den mindste mistanke om, at det ville influere på hendes arbejde, ville jeg sige nej. Hun har fået lov til det, fordi det er et tværpolitisk arrangement.«

Ask Rostrup er for eksempel betalt af Beskæftigelsesministeriet. Kan han så interviewe beskæftigelsesministeren dagen efter?

»Jeg har ikke set et eneste eksempel på, at det gav et troværdighedsproblem. Fordi Ask Rostrup får nogle tusinde kroner for at være ordstyrer til et tværpolitisk arrangement for Beskæftigelsesministeriet, betyder det ikke, at han ikke kan passe sit arbejde,« siger Haagerup.