Armene var ellers i vejret, da SBS TV for tre år siden fortalte om Kanal 5´s store danske dramasatsning til ni mio. kr. om tre talentløse terroristers forgæves bombeaktioner med stærke stand-up- og skuespillernavne som Omar Mazouk, Nicolas Bro, Simon Juul og Gordon Kennedy på rollelisten.
Bange for at støde nogen
Men nu har TV-stationen fået kolde fødder.
'Cellen' har ligget på hylde i snart et år, og det kniber med at finde plads på de tre tv-kanaler, som den kommercielle tv-koncern råder over.
SBS-direktør Henrik Ravn kan ikke garantre, at 'Cellen' er at finde efterårsprogrammet. I givet fald skal det være på mandekanalen 6'eren, hvor der imidlertid satses kraftigt på Premiere League.
'Cellens' tone og humor passer bedre på mandekanalen 6éren, men vi tøver med at programsætte komedieserien på grund af dens tema. Det er et følsomt emne, som let kan støde seere og annoncørere, og som er blevet mere følsomt i de år, der er gået, siden vi satte projektet i gang« siger SBS-direktør Henrik Ravn til mediesitet Mediawatch
Må betale tilbage
Ifølge Public Service Puljens regler skal serien være på skærmen 24 måneder, efter at støtten er bevilget.
Direktør Claus Ladegård fra Filminstituttet, der tildeler statstøtten undrer sig over SBS´s kovending og nervøsitet
- Vi er glade for at have støttet 'Cellen' og har absolut ingen problemer med indholdet, der heller ikke kan komme bag på SBS.
Hvis de ikke får vist 'Cellen' inden fristen udløber på en kanal, der kan ses af 50 pct. af befolkningen, må de betale støtten tilbage. En af betingelserne er også, at tv-seriens satireindhold, der ligger til grund for vores støtte, opretholdes, siger Claus Ladegaard fra Filminstituttet.






















