Det danske tv-skuespiller, Stephania Potalivo, der er kendt fra tv-serien 'Sjit Happens', og som nåede hele vejen til finalen i Vild Med Dans i 2015, har scoret rollen som vært ved TV 2s børnesang-program Voice Junior.
»Jeg er super spændt. Jeg kender programmet rigtig godt og har set det en masse, selv om det måske mest er henvendt til børn og familier. Børn er uforudsigelige og umiddelbare på en helt anden måde end voksne - samtidig er det også det, jeg glæder mig til. Men det kræver noget øvelse og teknik, og jeg prøver at forberede mig så godt, som jeg overhovedet kan,« siger hun til TV 2.
Stephania Potalivo er bekendt med rollen som vært, da hun tidligere har været vært for tv-showet 'Lyden af Mercur' i maj måned.
Den 30-årige danske skuespiller skal danne værtspar sammen med den 34-årige Mikkel Kryger, der tidligere har været vært i programmet.
Voice Junior' er for unge i alderen 8-14 år, og bliver sendt for femte gang. Mikkel Kryger har været med siden første sæson i 2014. Dengang var sangerinden Emilie Paevatalu medvært. Hun blev senere skiftet ud med Amelia Høy, og altså nu Stephania Potalivo.
De tre coaches, der skal vurdere, hvem der går videre, er stadig Oh Land, Wafande og Joey Moe, der har medvirket, siden programmet blev sendt for første gang.