Tusinder demonstrerede mod politiaktion

Dagen efter rydningen af irakernes kirke på Nørrebro endte med en bred og fredelig demonstration gennem København, hvor op mod 15.000 demonstranter deltog.

Op mod 15.000 demonstranter viste torsdag aften deres støtte til irakerne i Brorsons Kirken i København. De mange mennesker var på gaden i protest over rydningen af kirken, der husede en gruppe afviste irakiske asylansøgere.

Ifølge politiet forløb demonstrationen fredeligt og uden anholdelser. Optoget satte i gang fra kirken på Nørrebro og bevægede sig mod Christiansborg. "Vis lidt anstændighed - send dem ikke derned", lød et af kampråbene.

Forinden havde blandt andre den radikale leder, Margrethe Vestager, holdt tale fra en blokvogn. Hun kaldte det et "sort årti" i dansk politik med henvisning til Dansk Folkepartis indflydelse på regeringen. Politiet vurderer, at mellem 10.000 og 15.000 deltog i demonstrationen. Arrangøren, Kirkeasyl, talte sig frem til, at 20.000 til 25.000 var med i protesten.

Blandt demonstranterne var pædagog Jytte Christiansen, der fortalte, at hun ellers aldrig går til demonstration. Men irakernes sag betyder så meget for hende, at hun torsdag aften valgte at gøre en undtagelse. Ifølge hende var det en "sorgens dag i Danmark".

- Jeg appellerer til de fornuftige mennesker, der er i Venstre og hos De Konservative, om at tage affære, sagde hun.

Også i Svendborg, Århus og Aalborg var der støttedemonstrationer. Først på aftenen meldte politiet, at de alle forløb fredeligt.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: