Frederikshavn kommune er i pengenød - et Dansk Folkepartimedlem foreslår at afspærre Grenen og tage entré for hvert besøg på Danmarks nordligste punkt. Det skriver Nordjyske.dk.

Tirsdag aften blev det på byrådsmødet foreslået af et af Dansk Folkepartis byrådsmedlemmer i Frederikshavn kommune, at man skal tage entré for at besøge natur-attraktionen Grenen på Skagens Odde.

Helt konkret skulle det foregå således, at man afspærrer den nordligste del af Jylland og får entré fra de besøgende.

Ifølge DF'eren Jeppe Nielsen Kyk besøger op imod en million mennesker Grenen hvert år. Hvis de lagde en ti'er per besøg, ville der komme en fin saltvandsindsprøjtning i Frederikshavns budget. Han henviste til andre naturattraktioner i Europa, hvor man lægger en slat penge for besøget.

Ifølge Nordjyske.dk sagde borgmester Lars Møller fra Venstre pænt tak forslaget, men undlod at kommentere det.

Skal det koste penge at besøge Danmarks nordligste punkt?