Tuberkulosen, som tidligere var en folkesygdom, sniger sig tilbage blandt indvandrere og socialt udsatte. Hjælpen kommer på cykel.
Nete Wrona Olsen cykler hver tredje måned fra det tuberkulose-fri Gentofte til Sundholm på Amager, Christians Torv, Kollegiet Gl. Køge Landevej, Mozarts Plads i Sydhavnen og andre varmestuer og opholdssteder i København, hvor alkoholikere, narkomaner, hjemløse, psykisk syge, grønlændere og andre udsatte grupper samler sig.
Hun er Danmarks eneste opsøgende tuberkulosesygeplejerske fra Klinik for Tuberkulose på Gentofte Hospital bevæbnet med kopper og spørgsmålet: »Vil du hoste op?«
Tuberkulose var i mange år enten et fjernt minde om en frygtet folkesygdom eller et problem i andre dele af verden. Sygdommen var nedkæmpet i et sådant omfang, at man holdt op med at vaccinere mod den i Danmark. Men den livsfarlige infektionssygdom, som især angriber lungerne, spreder sig nu igen. I årene 2009-2012 voksede de registrerede tilfælde fra 331 til 391, viser tal fra Statens Serum Institut ifølge Berlingske.
Det foreløbige tal og dugfriske for 2013 viser godt nok et fald til 345 tilfælde, men antallet kommer til at stige, forklarer Peter Henrik Andersen, afdelingslæge ved Statens Serum Institut. Det skyldes, at et registreret tilfælde henføres til det år, hvor patienten begyndte at opleve symptomer. Og det kan tage måneder, fra sygdommen rammer, og man oplever symptomer, til diagnosen stilles.
»Tallet stagnerer måske, men man kan ikke komme uden om de seneste års markante stigning i forekomsten. Det har været drevet af en stigende antal tilfælde af tuberkulose blandt indvandrere og især grønlændere,« forklarer Peter Henrik Andersen.
Afdelingslægen diagnosticerer hovedproblemet således:
»Du kan ikke forhindre, at folk er smittet, når de kommer hertil. Men den væsentligste pointe omkring tuberkulose i Danmark er, at for stor en andel efter alt at dømme bliver smittet i Danmark.«
På blandt andet de sundhedsklinikker for illegale indvandrere, som i øjeblikket slår rødder i København og Aarhus, ringer alarmklokkerne i den grad, når personer dukker op med symptomer på sygdommen.
»Vi er meget opmærksomme på tuberkulose. Både for personens egen skyld, men også for smitterisikoen,« fortæller Vibeke Lenskjold, som leder klinikkerne og er projektleder i Røde Kors.
De tuberkuloseramte personer på sundhedsklinikkerne kommer primært fra Afrika, Mellemøsten og Fjerneøsten. Mønstret understreger, at farlige sygdomme vanskeligt kan inddæmmes i en verden, hvor folk i stadig stigende grad krydser grænserne.
Og at tuberkulose vitterlig er en sygdom, som i dag kan trække livet langsomt og smertefuldt ud af den smittede, illustrerer en undersøgelse fra Statens Serum Institut fra 2013. Den omhandler resultatet af tuberkulosebehandling i årene 2008-2010, hvor man også opgjorde, hvor mange der døde under behandling.
Ud af 374 danske patienter i behandling døde 48, svarende til 13 procent. Samtidig døde 38 ud af 691 indvandrere, som var i behandling. Det svarer til 5,5 procent. Man kan ikke konkludere, at samtlige patienter døde på grund af tuberkulose, da de også kan have haft lungekræft eller anden alvorlig sygdom. Men man kan hæfte sig ved forskellen mellem danskere og indvandrere.
»Man skal huske på, at de personer, som bliver smittet med tuberkulose i Danmark, i forvejen er svækket,« siger Peter Henrik Andersen fra Statens Serum Institut.
»En del af baggrunden for, at de får sygdommen, er et dårligt immunforsvar. De har måske andre sygdomme som sukkersyge eller endda HIV. Dermed har de en højere risiko for at dø. At procentvis flere danskere døde skyldes primært, at de gennemsnitligt var ældre end indvandrerne.«
Tuberkulose smitter gennem luftbårne bakterier, for eksempel ved host, nys eller tale. Smitten er isoleret til bestemte miljøer, hvor de nævnte grupper for eksempel drikker og ryger sammen.
»Vi ønsker ikke overskrifter om, at tuberkulosen breder sig i Danmark. Det er ikke ved at blive en folkesygdom igen. Det problematiske er, at den i dag rammer de udsatte grupper, som i forvejen ikke er i stand til at passe på sig selv. Hr. og fru Danmark bliver meget sjældent syge af tuberkulose,« siger Nete Wrona Olsen.
Når sygdommen alligevel rammer uden for de udsatte grupper, skyldes det for eksempel, at læger eller sygeplejersker har været i kontakt med tuberkuloseramte i Danmark og kan bringe smitten videre. Eller at man er blevet udsat for bakterien i udlandet.
Ifølge den seneste statusrapport fra verdenssundhedsorganisationen WHO var der i 2012 i alt 8,6 millioner nye tilfælde af tuberkulose på verdensplan og 1,3 millioner dødsfald på grund af sygdommen.
Tuberkulose bekæmpes mest effektivt, når den opdages og behandles tidligt. Der bruges en ringe-i-vandet-strategi, hvor patienten er centrum, og familie, kolleger, venner og bekendte er ringene omkring den smittede. Og så længe myndighederne finder smitte, fortsætter man med at undersøge og eventuelt behandle ud gennem ringene.
»Hvis vi kigger på vores nabolande, så er det i Sverige og Norge lykkes at bringe forekomsten af tuberkulose ned til omkring én ud af 100.000 etniske svenskere og nordmænd. I Danmark er det cirka to en halv ud af 100.000 etniske danskere. Det er en markør for, at noget kunne gøres bedre i Danmark,« siger Peter Henrik Andersen og efterlyser mere af den type opsøgende arbejde, som Nete Wrona Olsen udfører.
I næste måned bliver sygeplejerskens cykel og kopper suppleret af en røntgenbus med mere sofistikeret udstyr. Hun kørte tidligere med en lignende bus, som blev skrottet i 2011. Region Hovedstaden har nu som den første region afsat penge til en ny bus, som skal bekæmpe sygdommen i de ramte miljøer.
»Vi glemte tuberkulose i Danmark. Vi følte os trygge ved vores gode medicin og troede, at vi havde styr på den. I mellemtiden sneg sygdommen sig tilbage,« konstaterer Nete Wrona Olsen.
