En røntgenbus fra Region Hovedstaden har siden foråret tilbudt udsatte borgere at blive tjekket for tuberkulose.

Initiativet har hjulpet, efter bussen ifølge regionen har fundet frem til 18 personer, der skulle undersøges nærmere for tuberkulose.

»I alt 400 hjemløse eller socialt udsatte borgere er siden slutningen af april blevet røntgenfotograferet i Region Hovedstadens røntgenbus. Ud af dem havde to borgere tuberkulose og blev straks sat i behandling. Fem andre borgere er blevet henvist til andre undersøgelser, mens 11 andre går til nærmere undersøgelse for tuberkulose,« skriver Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.

Røntgenbussen har hjemme på Gentofte Hospital, hvorfra bussen ruller ud som mobil røntgenklinik. Tuberkulose er et tiltagende problem blandt hjemløse og socialt udsatte i København.

BNB