Dansk verdenssucces

Troldekuglerne har gjort Lise Aaagard til mega-millionær

Troldekugler

Lise Aagaard unikke troldekugler bliver solgt i 43 lande verden over. Hver troldekugle har sin egen lille historie, med inspiration fra mytologien, astrologien, eventyret, faunaen, floraen, verdens forskelligartede kulturer, men ikke mindst fra dagligdagens nære liv. (Foto: Ditte Valente) Se stort billede

Lise Aagaard har udviklet en lille smykkeforretning til en verdensomspændende succes. Hendes unikke Troldekugler bliver solgt i 43 lande verden over, og er så populære, at selv konkurrenten Pandora Smykker bruger dem.

I 1976 designede Lise Aagaards bror, Søren Nielsen de første troldekugler, som blev solgt i faderens smykkebutik i København.

Den lille butik blev til flere, da Lise Aagaard åbnede den næste butik i Lyngby i 1987. Det er siden blevet til en eksport-succes i hele verden, fra Sydafrika til Japan og USA.

Smykkevirksomheden har givet Lise Aagaard så stor økonomisk sikkerhed, at hun har mere end rigeligt til at dele ud af.

Således har hun deltaget i TV2-programmet »Den hemmelige millionær«, hvor hun var undercover i familieprojektet Home Start i Svendborg, der hjælper familier med børn under skolealderen til at give deres børn den bedst mulige opvækst.

Her donerede hun 200.000 kroner til socialrådgiveren Lone Møller, der er landskoordinator på projektet.

Lise Aagaard har også undervist arbejdsløse tibetanske flygtninge i Indien i smykkedesign og markedsføring i 2005. Det har givet de tibetanske flygtninge en tiltrængt levevej, og de sælger nu deres egne smykker fra egen forretning.

Tjener 385 mio. på konkurrent

En anden vigtig faktor i Lise Aagaards omfattende succes er konkurrenten Pandora Smykker. De har nemlig siden 2005 betalt 32 mio. kr. til Lise Aagaards selskab. De skal betale hende royalties for at bruge hendes glasperler, og det skal de blive ved med indtil 2030 - en aftale, der vil kunne løbe op i 385 mio. kr. lige ned i Troldekuglernes lomme.

Det har Pandora imidlertid fortrudt bitterligt, og de forsøger i disse dage at få aftalen annulleret i Sø- og Handelsretten. De er nemlig ikke vilde med at hælde million på million ned i konkurrentens pengekasse.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: