Trøjborgs eks-kone syg af brystkræft

Trøjborgs døtre har lige mistet deres far, men de frygter også, at deres mor skal dø fra dem

Jan Trøjborgs to døtre, Catharina på ni og den 14-årige Camilla, går meget igennem i denne tid.

De mistede pludselig deres far, da Horsens-borgmesteren pludselig faldt død om under et motions-cykelløb sidste weekend. Samtidig kæmper deres mor med en alvorlig brystkræft.

Det skriver Billed-Bladet.

LÆS OGSÅ: Fortsat mystik om Trøjborgs død

Janne Lindgaard var gift med Jan Trøjborg i 12 år, indtil parret gik fra hinanden i 2010. Hun er mor til hans to yngste børn - pigerne Catharina og Camilla.

Kort før jul fik hun konstateret brystkræft, og siden har hun været gennem kemoterapi og skal senere have både operation og strålebehandling.

- Pigerne har i forvejen været så kede af det og har flere gange sagt, at jeg ikke må dø. Det hele er meget tungt for dem lige nu, siger Janne Lindgaard til ugebladet.

LÆS OGSÅ: Stor gåde: Jan Trøjborg levede sundt - men sled han sig op?

14-årige Camilla blev konfirmeret blot to dage før, hendes far pludselig døde. I interviewet med Billed-Bladet fortæller eks-konen, at Trøjborg holdt tale til sin store datter:

- Jan holdt også en fantastisk tale for Camilla. Den var rørende og helt utrolig smuk. Han sagde bl.a., at selv om vores skilsmisse havde været svær for os alle, så var der kommet flere gode ting ud af den. Han syntes, at han havde fået et mere nært forhold til pigerne, fortæller Janne Lindgaard og tilføjer, at Trøjborg sluttede sin tale af med at love, at han altid ville passe på sine børn.

- Men noget af det, der står tydeligst nu, er, at Jan sagde til Camilla, at han altid ville være der for hende...Jan vidste jo alt om, hvor bekymrede pigerne er for mig og min sygdom, så det var hans måde at berolige dem på. Så fint og smukt...og så dør han bare to døgn efter. Det er så uretfærdigt, siger eks-konen til Billed-Bladet.

Det pludselige dødsfald har fået Janne Lindgaard til at kæmpe endnu hårdere for at overvinde sin sygdom.

- Jeg må holde mit løfte til pigerne og overleve det her. Sådan er det bare.

Netdoktor.dk: Sådan opdager du brystkræft

Netdoktor.dk: 10 mest stillede spørgsmål om brystkræft

Læs også:

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her