Chancen for at komme til skade i danske forlystelsesparker er forholdsvis lille.
På
trods af de seneste dages omtale af ulykkerne i den nye vandrutsjebane Tornadoen
i Lalandia i Rødby, er sikkerheden i de danske forlystelsesparker generelt udmærket.
Det viser tal fra Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark, FFD.
Det
højeste antal ulykker blev registreret i 2010, hvor tallet var oppe på 15. Det
faldt til 11 i 2011. Et fald på 28,2 procent. Opgørelsen
viser, at tallene svinger lidt op og ned. I 2008 blev der registreret syv
ulykker mod 13 i 2009.
Tallene
dækker over i alt 11 forlystelsesparker i Danmark, der har registreret
medlemskab i FFD.
Tallet kan være
højere
Blandt
de forlystelsesparker, der ikke er medlem af FFD, er Lalandia. Ulykker i Lalandia, samt i andre forlystelsesparker uden medlemskab, indgår derfor ikke i statistikkerne.
Det betyder, at tallene for ulykker reelt kan
være højere end dem, der er registreret hos FFD. Ifølge
formanden, Søren Kragelund, definerer foreningen alvorlige skader som dem,
der medfører skadestuebesøg eller hospitalsindlæggelse i mere end 24 timer.
Omkring
10.000 danskere gæster en af de 11 forlystelsesparker hver dag, og på årsbasis får parkerne omkring 10,7 millioner gæster.
Læner sig op ad
teknisk rapport
Det
er myndighedernes opgave at sikre, at forlystelserne lever op til
sikkerhedskravene. Og det er politiet der i sidste ende skal blåstemple
godkendelsen.
Læs også: Fem kvæstet i ny vandrutsjebane i Lalandia
Ifølge
Bo Von Würden, politikommissær i lokalpolitiet i Nakskov, der i slutningen af
juni har godkendt Lalandias Tornado, sker politiets vurdering udelukkende på
baggrund af den rapport, der er blevet udarbejdet af de tekniske myndigheder.
-
Vi har ikke haft badebukserne på for at godkende Tornadoen. Vi har naturligvis
været til stede i Lalandia, men vi læner os fuldstændig op ad rapporten fra de
tekniske myndigheder, siger Bo Von Würden.
Med badebukser på
Det
er Force Technology, der har godkendt den nye Tornado i Lalandia.
I
modsætning til politiet har de haft badebukserne på, inden godkendelsen blev
udstedet.
-
Det er normal procedure, at vi prøver forlystelserne af inden godkendelsen. Normalt
er der omkring 5-6 personer i forskellige højder, der prøver tingene af, siger
Jens Dahlslund, operation manager i Force Technology.
Læs også: Lalandia ramt af en Tornado: Ændrer retningslinjer på ny forlystelse
Men
spørgsmålet er, om Force Technology har gjort arbejdet godt nok, når det viser sig, at der allerede har været fem har uheld i Tornadoen.
-
Jeg kan ikke kommentere på det konkrete tilfælde med Tornadoen. Det må du tale
med min chef om, siger Jens Dahlslund.
Bt.dk
har onsdag forsøgt at få en kommentar fra administrerende direktør i Force Technology,
Ernst Tiedemann, men det er ikke lykkes.
De 11 medlemmer af
Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark:
Bonbon-land
Danfoss-Universe
Djurs
Sommerland
Dyrehavsbakken
Fårup
Sommerland
Jesperhus
Blomsterpark
Legoland
Sommerland
Sjælland
Sommerland
Syd
Tivoli
(København)
Tivoli
Friheden (Århus)



