Von Trier stadig gådefuld om sin ny film

Trier præsenterede sine superstjerner

Til BT / BM / Scanpix

Pressemøde til Lars von Triers kommende film: 'Melancholia' med blandt andet Kirsten Dunst, Kiefer Sutherland, der her ses sammen med den danske stjerneinstruktør. (Foto: Jonas Vandall ¯rtvig) Se stort billede

Mange stjerner og store skuespillere til stede, da Lars von Trier fortalte om "Melancholia" i Sverige. Men det var ikke meget, pressen fik at vide om filmen.

Det var ikke meget, Lars von Trier og Zentropa havde fortalt om instruktørens ny film, "Melancholia", før optagelserne blev indledt i Trollhättan i Sverige.

Mandag kom der lidt mere frem, da filmselskabet havde inviteret til et velbesøgt pressemøde hos den regionale filmfond Film i Väst, som lægger studier og andre faciliteter til optagelserne. Men ikke meget.

- Selvfølgelig har jeg en plan for denne film, men den kunne jeg ikke drømme om at fortælle til nogen, sagde Lars von Trier på et spørgsmål om, hvad han ville vise og fortælle med "Melancholia".

Filmen har tidligere været beskrevet som et psykologisk drama om verdens undergang.

- Det handler om to søstre, som fjerner sig mere og mere fra hinanden, og om en planet, der kommer nærmere og nærmere jorden, svarede von Trier halvvejs modstræbende på ét af de øvrige spørgsmål.

Pressekonferencen rummede en velbevaret hemmelighed i skikkelse af Jesper Christensen. Som én af de få danske skuespillere var det lykkedes ham at få en rolle i én af instruktørens engelsksprogede film.

- Jeg har plaget og plaget Lars om det, og nu lykkedes det så, fortalte Jesper Christensen.

Han supplerede et imponerende felt af skuespillere bestående af Kirsten Dunst, Kiefer Sutherland, Charlotte Rampling, Charlotte Gainsbourg, Stellan Skarsgård, Udo Kier, John Hurt og Brady Corbet. Desuden medvirker også Stellan Skarsgårds søn, Alexander.

- Det er alle fantastisk dygtige skuespillere, og jeg er meget glad for, at de havde lyst til at arbejde med mig, sagde Lars von Trier.

"Melancholia" ventes at få premiere næste forår, og det kan meget vel blive på festivalen i Cannes, hvor den danske instruktør er noget nær fast inventar.

/ritzau/

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: