Ved du noget om sagen, så tip BT på 1929@bt.dk eller her på Facebook.

Tre personer er mandag formiddag kommet til skade i en eksplosion på en byggeplads i Hellerup nord for København.

Ulykken skete i forbindelse med, at arbejderne ville sprænge en betonvæg i stykker, oplyser Nordsjællands Politi.

De kvæstede blev overført til Rigshospitalets Traumecenter, og kort før klokken 17 oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi, Palle Jørgesen, at en af de tre personer er i livsfare, mens de to andre tilskadekomne er uden for livsfare.

Der er tale om tre personer på henholdsvis 27 år, 29 år og 37 år.

Kort før klokken 20.30 er meldingen fra Nordsjællands Politi stadig, at der er tale om en person i livsfare og to personer uden for livsfare.

Byggepladsen, hvor eksplosionen fandt sted, ligger på Gersonsvej ud for nummer 29, fortæller vagtchefen. BT har forsøgt at kontakte flere naboer på vejen og erfarer, at der forinden var blevet varslet om eksplosioner i forbindelse med noget af arbejdet på stedet.

Der har dog ikke været nogen eksplosioner de sidste par dage, lyder det.

Politi og beredskab besigtiger stedet på en byggeplads på Gersonsvej i Hellerup, hvor en eksplosion mandag formiddag d. 20. februar 2017 kvæstede tre personer. Ulykken skete i forbindelse med, at arbejderne ville sprænge en betonvæg i stykker, oplyser Nordsjællands Politi.De kvæstede bliver formentlig bliver overført til Rigshospitalets Traumecenter. Efter eksplosionen har politiet ifølge TV2 tilkaldt Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste (EOD), da der på stedet ligger sprængstoffer, som man skal have styr på.. (Foto: Thomas Sjørup/Scanpix 2017)
Politi og beredskab besigtiger stedet på en byggeplads på Gersonsvej i Hellerup, hvor en eksplosion mandag formiddag d. 20. februar 2017 kvæstede tre personer. Ulykken skete i forbindelse med, at arbejderne ville sprænge en betonvæg i stykker, oplyser Nordsjællands Politi.De kvæstede bliver formentlig bliver overført til Rigshospitalets Traumecenter. Efter eksplosionen har politiet ifølge TV2 tilkaldt Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste (EOD), da der på stedet ligger sprængstoffer, som man skal have styr på.. (Foto: Thomas Sjørup/Scanpix 2017) Foto: Thomas Sjørup
Vis mere

Efter eksplosionen tilkaldte politiet Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste (EOD), da der på stedet lå sprængstoffer. Omkring klokken 16 var både EOD og politiet færdige med deres arbejde på stedet.

»Vi er helt væk derfra. Nu skal vi snakke med dem, der var nede i det hul, for det er dem, der kan fortælle os, hvad der er sket,« siger vagtchef Palle Jørgensen.

/ritzau/