Tre debattører slår alarm: Vi ødelægger Danmark, når vi kommer religiøse særkrav i møde.

Alkohol er nu bandlyst under de fleste rusture på Syddansk Universitet. Hos Ikea i Taastrup er det slut med svinekød i pølserne. Og ærmelængden på Hvidovre Hospitals kitler er pludselig til religiøs debat.

Det er bare tre eksempler på særregler fra den seneste måned, og de står langtfra alene. Gamle vaner og måder at gøre tingene på er under pres.

I den bedste mening bliver danske traditioner gang på gang ommøbleret for at gøre plads til religiøse særkrav. Men det er helt forkert, lyder det fra tre stemmer. På langt sigt skader alle de gode hensyn nemlig integrationen.

- Der skal være plads til religiøse mennesker i institutionerne – spørgsmålet er, hvor stor plads de religiøse særkrav bør have, siger Merete Riisager (LA), der efterlyser, at man en gang for alle tager stilling til problemet.

Det er langtfra første gang, at religiøse særkrav er på dagsordenen i Danmark. En diskussion om svinekød og flæskesteg i landets børnehaver blev sidste sommer døbt ‘frikadellekrigen’. I årevis har man diskuteret, om kristendomskundskab på skoleskemaet skulle ændres til religion. Det har også vakt opsigt, når den lokale svømmehal blev lukket for alle andre end muslimske kvinder.

I forrige uge gik det løs hos Ikea i Taastrup, hvor de populære kogte svinepølser til en femmer blev pillet af menukortet og erstattet med kyllinge- og kalkunpølser af hensyn til butikkens muslimske kunder.

Ødelægger integrationen

Når vi i den bedste mening går baglæns og kommer kravene i møde, ødelægger vi integrationen, mener kritikerne. Liberal Alliances Merete Riisager får opbakning fra den helt modsatte side af den politiske arena.

- Det må være op til dem, der har religiøse særkrav, at tilpasse sig institutionens eller arbejdspladsens krav og regler, siger Yildiz Akdogan (S) fra Københavns Borgerrepræsentation, der ryster på hovedet over især alkoholforbuddet for nye studerende i Odense.

- Det skriger til himlen, så idiotisk er det. Det er en forkert måde at tage hensyn på. Man tror ganske naivt, at man inkluderer andre på den måde, men det er ikke andet end et drønærgerligt politisk korrekt hensyn.

I stedet for hele tiden at ‘klippe en tå og hugge en hæl’, burde man træde bremsen i bund en gang for alle, mener den populære debattør Suzanne Bjerrehuus.

- Det er en lille gruppe radikaliserede muslimer, der larmer rigtig meget. Det er meget ubehageligt, især for den store gruppe, der ingen problemer har med at være i det danske samfund, siger hun.

- Man gør ingen en tjeneste, uanset tro, ved fortsat at gå baglæns. Det er synd, for det skaber had mod andre danskere, der er muslimer. De har slet ikke ønsket det her, og det er så urimeligt, siger Suzanne Bjerrehuus.