En tredjedel af de lærerstuderende svarer i en ny undersøgelse, at lærernes utilfredshed med folkeskolereformen har været skadelig for deres motivation i praktikken. Vi risikerer at få nye kuld af lærere, der ikke er dygtige nok, advarer de studerende selv.

Travle lærere, der ikke har tid til at give en ordentlig vejledning, og lærerværelser fulde af brok over folkeskolereformen, er noget af det, de lærerstuderende møder i praktikken.

En tredjedel af de studerende svarer i en rundspørge foretaget af Berlingske Nyhedsbureau, at lærernes utilfredshed med folkeskolereformen og arbejdstidsloven har været skadelig for deres motivation i praktikken. Ærgerligt, men ikke overraskende, lyder reaktionen fra Bob Bohlbro, formand i Lærerstuderendes Landskreds:

»Praktikken er noget af det vigtigste for lærerstuderende. Det er her, vi får koblet teori med praksis. Når man så kommer ud og føler sig som en byrde, fordi lærerne har så dårlig tid, så sænker det selvfølgelig motivationen og det faglige udbytte.«

Hver fjerde af de 721 studerende, der har deltaget i undersøgelsen, svarer, at lærernes utilfredshed også har været skadelig for det faglige udbytte af praktikken. Det er utilfredsstillende, mener formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, som bebrejder lærernes stramme skemaer:

»Lærerne har ikke mulighed for at give den vejledning, de kunne tidligere. Der er alt for mange opgaver på alt for lidt tid. Og det kræver virkelig noget at give en kvalificeret vejledning.«

Den opfattelse deles af størstedelen af de studerende, der i rundspørgen uddyber, at problemet ikke er ond vilje, men tidspres. Nogle påpeger dog, at lærernes brok også skader motivationen.

»De fleste møder på skolen gik med at bitche over de problemer, den nye reform har skabt, i stedet for at fokusere på at løse dem,« lyder en af kommentarerne.

Bob Bohlbro har forståelse for lærernes frustrationer, men opfordrer dem til at være opmærksomme på, hvad de siger - og hvordan de siger det - når der er studerende til stede.

Adspurgt om lærerne ikke skal passe på med at dele deres negative holdninger med de studerende, lyder svaret fra Anders Bondo Christensen:

»Når du ikke har den nødvendige tid til at løse opgaven, bliver tingene uoverskuelige, og så lufter du frustrationerne med kollegerne. Det er endnu en grund til, at vi skal løse det her problem.«

På UCC Professionshøjskolen, der uddanner mange lærere, er praktikleder Tine Sofie Højrup ikke overrasket over de studerendes reaktioner.

»Vi har tydeligt kunne mærke den store omstillingsproces, skolerne har været igennem. Vores studerende har derfor i deres praktik fået erfaringer med, hvad det betyder for en hel skolekultur med så store ændringer i skolehverdagen,« siger hun.

De lærerstuderende frygter, at den dårligere vejledning vil gå ud over studiet, som i år har oplevet faldende ansøgertal.

»Vi frygter, at der er flere studerende, der falder fra. Og når dem, der så bliver på studiet, ikke får en ordentlig vejledning, så bliver de ikke fagligt dygtige nok,« siger Bob Bohlbro.

Samme frygt har Anders Bondo Christensen, der forudser nye kuld af lærere, der »ikke har den optimale uddannelse« bag sig, når de skal ud i folkeskolen. Det føler de studerende sig heller ikke selv sikre på, lyder det fra en af de lærerstuderende i rundspørgen:

»Stemningen af magtesløshed gør da, at man lige overvejer en ekstra gang, om man overhovedet vil være lærer. Mon jeg kan klare det, når det bliver alvor?«