OPDATERING: Tidligere fremgik det i denne artikel ud fra information fra politiet, at ulykken fandt sted hos Novozymes. Men det viser sig, at ulykken i virkeligheden fandt sted hos Novo Nordisk, der ligger i samme område.

Ved du noget om sagen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Politi og anden udrykning er rykket ud til en ulykke på Novo Nordisk i Gladsaxe, hvor en 53-årig mand sad fast i en elevator. Manden er efterfølgende afgået ved døden. Det fortæller den vagthavende ved Beredskab Øst.

»Vi fik meldingen om, at en person var fastklemt i en elevator. Da vi kom ud til stedet var personen blevet hjulpet ud ad elevatoren af en kollega, men personen afgik efterfølgende ved døden, også selvom der var forsøg på genoplivning,« siger den vagthavende ved Beredskab Øst Jan Bendtzen.

Omkring klokken 18.00 oplyser politiet, at de har underrettet den dræbte mands familie om de tragiske omstændigheder. Den dræbte var en elevatorreperatør.

»Han er på en eller anden måde i forbindelse med en reperation af elevatoren kommet i klemme i selve elevatorskakten. Man må antage, at elevatoren er kørt ned og mast ham,« siger vagtchef Brian Munck.

Indsatslederen arbejder stadig på ulykkesstedet, hvorfor at man ikke kan komme med flere oplysninger lige nu.

Skete omkring klokken 16.08

Den vagthavende hos Københavns Vestegns Politi bekræftede tidligere, at man var på vej til en ulykke.

Foto: Steven knap / Droto.dk
Vis mere

»Der er tale om en person, der er fastklemt i en elevator hos Novozymes (Novo Nordisk, red.). Det er vist ret alvorligt,« sagde vagtchefen, der oplyste, at politiet er på vej til stedet og derfor ikke ved mere i skrivende stund.

På Beredskabsinfo.dk kan man læse, at ulykken, der har alarm klokken 16.08, at ulykken drejer sig om redning af en fastklemt person i en 'maskine' eller lignende.

På Smørmosevej, hvor ulykken er fundet sted, ligger såvel Novo Nordisk og Novozymes. Men ulykken skal være fundet sted hos Novo Nordisk.

Opdateres ...