Skuffelsen over S-regeringens økonomiske politik betyder, at blandt andet 3Fs aktiviteter op til næste ­folketingsvalg bliver langt mere partineutrale end sidst.

»Ny regering - nu«. Sådan lød det fra fagforeningen 3F før folketingsvalget i 2011, hvor forbundet havde besluttet at bruge godt fem millioner kroner på at sikre Socialdemokraterne og SF magten - blandt andet med den omfattende »Skævt«-kampagne, der tordnede mod VK-regeringen med tekster som: »Lars Løkke får 77.000 kroner i skattelettelse, de arbejdsløse betaler regningen«.

Hundredvis af 3Fere var dengang på gaden for at få danskerne til at sætte kryds ved de røde partier. Men den samme form for hjælp skal Socialdemokraterne ikke regne med at få til næste valg, der skal afholdes om senest godt et år, skriver Berlingske.

Den kampagne, 3F i øjeblikket arbejder på, vil som det ser ud i øjeblikket alene fokusere på politiske temaer under overskriften »Godt arbejde«.

»Det er jo ingen hemmelighed, at meget af det, vi diskuterede med S og SF før sidste valg, ikke er blevet gennemført. Så i stedet for at sige, at vi mener noget, fordi ét bestemt politisk parti gør det, så er vores tilgang omvendt. Vi har som fagforening medlemmer med klare holdninger, som vi skal give udtryk for over for politikerne,« siger Bjarne Høpner, medlem af 3Fs hoved­bestyrelse og formand for 3F i København.

Han forklarer, at den tilgang kan betyde, at fagforeningen i højere grad vil anbefale enkelte kandidater baseret på deres holdninger frem for kandidater fra bestemte partier.

»Det politiske landskab er mere diffust i dag end tidligere. Ved kommunalvalget anbefalede vi folk at stemme på personer, som vi vidste eksempelvis ville bekæmpe social dumping. Den metode kunne også være en mulighed til folketingsvalget,« siger han, men understreger, at intet endnu er besluttet.

Også fra andre fagforeninger lyder der nye toner i forholdet til Socialdemokraterne. Senest har Maler­forbundets hovedbestyrelse besluttet at sløjfe partistøtten til partierne i rød blok, hvilket formentlig bliver vedtaget på kongressen om få måneder.

»Vi må erkende, at mange af vores medlemmer ikke længere stemmer på partiet, men for eksempel stemmer blåt. Vi ønsker selvfølgelig ikke en blå regering, men vi har meget klare krav til, hvad en kommende S-regering skal indføre,» siger forbundsmand Jørgen Juul Rasmussen.

I forbundenes baglande tyder det på, at kampagnehjælp til Socialdemokraterne i stil med sidste valgkamp vil være svær at finde opbakning til. Hos eksempelvis 3F skal lokalafdelingerne beslutte, om og hvordan de skal hjælpe forskellige politiske kandidater. I 3F i Århus er den lokale ledelse så småt ved at tage hul på diskussionen om næste valg.

»Vi står jo i et dilemma, fordi regeringen ikke har gjort, hvad den lovede. Men vi vil heller ikke have en VK-regering. Derfor sætter vi fokus på politikken frem for partierne. Sidste gang samarbejdede vi for eksempel meget tæt med flere kandidater fra de røde partier, men det vil vi næppe gøre igen. I hvert fald vil vi stille meget større krav til, at de også gennemfører det, de lover,« siger Knud Aage Rasmussen, næstformand i 3Fs Transport, Logistik og Byg Århus, der ved sidste valg støttede blandt andet Leif Lahn Jensen (S), arbejdsmarkedsordfører for Socialdemokraterne og SFs Eigil Andersen­ (SF).

FOA, der droppede partistøtten i midten af 90erne, vil ligesom sidste valg lancere en velfærdskampagne, der skal sætte fokus på konsekvenserne af de mange reformer.

»I 2011 satte vi også fokus på velfærdssamfundet uden at pege på bestemte partier. Men i og med, at Socialdemokraternes slogan dengang var velfærd eller skattelettelser, pegede pilen i den retning. Sådan er det ikke nu,« siger den kommunikationsansvarlige Jens Jørgen Krogh.

Hvor LO-toppen før valget i 2011 havde en tæt dialog med S og SF - der var så inddraget i det politiske program Fair Løsning, at Helle Thorning-Schmidt (S) måtte afvise, at LO kunne udpege ministre - så har de seneste tre år vendt op og ned på forholdet.

De dybe ridser i forholdet mellem fagbevægelsen og den social­demokratiske top tog sin begyndelse allerede kort efter valget, hvor det stod klart, at S og R ville følge de borgerliges økonomiske politik, ikke mindst hvad angår både efterløns- og dagpengereform samt væksten i den offentlige sektor. Senere kom en lang række sager, der har skadet forholdet som eksempelvis sammenbrudte trepartsforhandlinger, regeringens lettelse af selskabsskatten, lærerkonflikten i 2013 og salget af Dong til Goldman Sachs. Ganske vist har fagbevægelsen fået lidt igen - blandt andet øget kontrol af udenlandsk arbejdskraft og løfter om et højere fradragsloft på faglige kontingenter. Men i løbet af den seneste uge har forholdet igen fået en spand kold vand i hovedet med striden om dagpengeperioden, hvor fagbevægelsen kræver genoptjeningskravet lempet og de midlertidige ydelser forlænget.

Socialdemokraterne skal tage kampen om dagpengereglerne op med de Radikale, som står i vejen for, at reglerne kan blive lempet, lød det således også i går fra otte formænd fra flere af de store fag­forbunds lokalafdelinger.

Ifølge arbejdsmarkedsforsker Jesper Due er det nu ikke usædvanligt med uenigheder mellem de to parter. Men i modsætning til tidligere står LO-bevægelsen svagere i dag og kan få sværere ved at vinde gehør på Christiansborg.

»Tidligere har vi set for eksempel Anker Jørgensen gøre sig upopulær hos LO-formand Thomas Nielsen. I slutningen af 80erne, og i starten af 90erne var LO og Socialdemokraterne også uenige om, hvad man skulle gøre for de lønmodtagere uden for over­enskomsterne, som ikke ville få gavn af arbejdsmarkedspensionerne. Uenigheder­ er ikke usædvanlige. Men LO-bevægelsen er ikke, hvad den har været. På den måde er styrke­forholdet rykket,« siger han. Det har da også været svært for LO at balancere mellem på den ene side regeringen og sine medlemmer på den anden, påpeger arbejds­markedsforsker Søren Kaj Andersen fra Københavns Universitet.

»LO har ifølge mange af sine medlemmer ikke scoret ret højt de senere år. Det var især treparts­forhandlinger, som jo viste, at LO ikke havde styr på sine medlemmer og kunne levere resultater. Alt det har skabt spænding internt i organisationen. Men forbundene ved samtidig, at de har brug for at tale med én stemme over for politikerne. Det er i det lys, man skal se LOs ønske om at skabe en ny fælles hovedorganisation med FTF frem for at fortsætte som nu,« siger han.