Tove Udsholt
Tove Udsholt foran det, der blev hendes barndomshjem i Gilleleje. Foto: Nikolai Linares
 

Frygt. Smerte. Og sorg. De følelser ligger uden tvivl lagret i enhver, der har haft 2. Verdenskrigs rædsler inde under huden. De ligger også inde i Tove Udsholt. Med en tyk streg under lagret. For selv om det er 70 år siden, vil hun ikke derind, hvor de bor.

Tove Udsholt har hermetisk lukket følelserne så langt væk i sit indre, at ingen nøgle kan - eller får lov til - at låse op.

- Jeg tror, at de dramatiske ting er lukket inde i kasser heroppe, siger hun og peger på det solbrune hovede i kontrast til det gråsprængte hår.

- Og hvad skulle jeg bruge det til, at lukke dem ud? spørger hun.

 

Hun var tre år gammel, da hun blev reddet fra Gestapo. Reddet ved at komme i pleje hos en fattig fiskerfamilie i Gilleleje, mens hendes mor flygtede over til den anden side af sundet, til det neutrale Sverige.

Hvorfor Tove Udsholts mor traf det umiddelbart hjerteløse valg at forlade sin datter og overlade hende til vildtfremmede mennesker, har hun aldrig fået et reelt svar på. Emnet har været som et blødende sår og belagt med tabuer.

Læs i BT Søndag Tove Udsholts utrolige fortælling om de dramatiske krigsår.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook