Mens etnisk danske børn læser for fornøjelsens skyld, læser indvandrerbørnene i højere grad for at lære noget, viser ny ph.d.-afhandling.
Nutidens børn sluger den ene bog råt efter den anden. Og sammenlignet med for bare ti år siden er der i dag flere børn, der læser jævnligt.
Det viser Stine Reinholdt Hansens nye ph.d.-afhandling »Når børn vælger litteratur«, skriver Information tirsdag.
Afhandlingen viser samtidig, at indvandrerbørn opfatter det at læse som en vej ind i det danske samfund.
»De tosprogede børn læser i højere grad for at lære noget. Deres læsning ser altså ud til at være mere nytteorienteret og målrettet end etnisk danske børns. Det kan have noget at gøre med, at de opfatter det at læse som afgørende, hvis de vil klare sig godt i det danske samfund, men det er jo ikke ensbetydende med, at det ikke samtidig kan være lystbetonet,« siger Stine Reinholdt Hansen til Information.
Hun har lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.999 børn i 3.-6. klasse over hele landet for at kortlægge børns læsevaner. Her udgør de tosprogede børn 28 procent af deltagerne.
Det generelle billede er, at børnene er positive over for læsning, og mens 76 procent af indvandrerbørnene svarer, at de er nødt til at læse godt af hensyn til deres fremtid, gælder det for 70 procent af de etnisk danske børn.
Stine Reinholdt Hansen har netop forsvaret sin ph.d.-afhandling ved Center for Børnelitteratur på Aarhus Universitet.
