En nuværende og mindst tre tidligere statsministre deltager i Mærsk Mc-Kinneys Møllers begravelse. Det bekræfter Mærsks pressechef Michael Storgaard Christensen i en pressemeddelelse.

Det bekræfter pressechef Michael Christian Storgaard ved A.P. Møller Mærsk.

Ud over familien og medlemmer af Mærsk A/S’s bestyrelse og Executive Board, vil statsminister Helle Thorning-Smith deltage. Også de tidligere statsministre Anders Fogh-Rasmussen, Poul Nyrup-Rasmussen, Poul Schlüter og Anker Jørgensen er inviteret. Ligesom den personlige ven Uffe Ellemann Jensen og konen Alice Vestergaard deltager.

Også vennen og kunstneren Per Arnoldi er inviteret, og han fortæller, at han selvfølgelig deltager i begravelsen.

- Han var betydningsfuld som en væsentlig mæcen, siger han.

Også kongehusets medlemmer er inviteret, og tidligere på ugen meddelte Hoffet, at både Dronningen, prinsgemalen, kronprinsparret og prins Joachim og Marie kommer. Mærsk har i mange år været nære venner med kongehuset. Han var især tæt dronning Ingrid, og senere udviklede han også tætte relationer til dronning Margrethe, ligesom han har lært både kornprinsen og prins Joachim godt at kende. Sidstnævnte var i praktik i Mærsk i Hongkong, hvor han også mødte grevinde Alexandra.

Ved hustruen Emmas begravelse i 2005 var privatpersoner som eksempelvis tidligere Carlsberg-direktør Poul Svanholm inviteret med. Han er mangeårigt medlem af Mærsk-bestyrelsen og har i flere årtier været en af de absolut mest fortrolige til Mærsk Mc-Kinney Møller. Også daværende chef for Det Kgl. Teater, Michael Christiansen, samt DIs nu forhenværende topchef Hans Skov Christensen var inviteret med. Og eftersom det også dengang var en privat begravelse kan det formodes, at disse også er inviteret med denne gang.

Den amerikanske ambassadør Laurie S. Fulton og den engelske ambassadør Nicholas Archer kan også regnes blandt dem, der er inviteret og sandsynligvis kommer til begravelsen. Samt den tidligere islandske præsident Vigdis Finnbogadottir.

Kun Mærsk Mc-Kinney Møllers nærmeste familie deltager i begravelsen på Hellerup Kirkegård.