To tidligere direktører i hæderkronet auktionshus er hovedpersoner i spektakulær sag om udspekuleret kunst-svindel
De har tætte bånd til dronning Margrethe. Vi har fulgt dem uge efter uge i den bedste sendetid. De kalder sig selv ’en internationalt anerkendt formidler af kunstgenstande’.
Men bag facaden i det fine og højt respekterede auktionshus Bruun Rasmussen lurer en svindelskandale, som Hollywood-producerer uden tvivl ville købe rettighederne til, hvis de kendte til den.
I hovedrollerne i den sag, der i disse dage kører ved Københavns Byret, finder man nemlig to af auktionshusets højt profilerede direktører, som godt nok ikke længere er ansat i huset, men var det på dét tidspunkt, da svindelen fandt sted.
Fætter til husets stifter
Den ene er Claus Poulsen, administrerende direktør gennem 20 år og fætter til husets stifter, den anden er Thomas Høiland, frimærke- og møntdirektør i Bruun Rasmussen frem til 2013. De to har sammen med en tredje rigmand – hvis navn er omfattet af navneforbud – ifølge sigtelsen forsøgt at svindle sig til mellem fire og seks mio. kr.
Fjerde hovedrolle i svindelsagen er nemlig en 37 cm høj bronze-skulptur: Rodins ’Grubleren’ – én af de mest ikoniske figurer i kunsthistorien, som de tre anklagede forsøgte at sælge til det engelske auktionshus Christie’s, velvidende at det var en forfalskning. Og som en ekstra krølle på halen: Da Christie’s takkede nej, fordi der var tale om en forfalskning, anlagde de erstatningssag mod auktionshuset for tilbage i 1996 at have videresolgt selvsamme skulptur som ægte.
Et glas vin på kontoret
Ifølge Politiken, som har gravet i den spektakulære svindelsag, var det over et glas vin i Bruun Rasmussens kontorer, at idéen til svindelen blev født for tre år siden.
Skulpturen blev oprindeligt købt i 1996 af mangemillionæren Peer Lorentzen.
Den var under hammeren i det engelske auktionshus Christie’s, var vurderet som ægte, og ovennævnte Thomas Høiland håndterede handelen på vegne af Lorentzen. 265.000 dollar udløste hammerslag.
Siden er ’Grubleren’ gået i arv et par gange, og i 2012 var den landet hos Lorentzens steddatter, som ønskede at sælge den. Skulpturen blev i efteråret indleveret til Bruun Rasmussen til vurdering. Og det nedslående svar var: uægte.
Til gengæld fejlede de tre nu anklagedes plan ikke noget.
Ifølge anklagemyndigheden var første skridt at overtale ’Grublerens’ ejer til at sælge dem den falske skulptur for 200.000 kr. Næste skridt var kontakt til Christie’s, og her var to ting vigtige: den ene at foregive, at skulpturen var købt direkte af Peer Lorentzen – som jo havde papir på, at han havde købt den ægte vare – og den anden at lade skinne igennem, at det konkurrerende auktionshus Sotheby’s havde tilbudt tre mio. kr. for skulpturen.
Det var den unavngivne rigmand, der stod for kontakten til Christie’s, og det lykkedes ham at komme så langt i processen, at han fik en salgsaftale og papir på, hvornår auktionen ville finde sted. Anslået salgspris var mellem fire og seks mio. kr.
Inden ’Grubleren’ kom under hammeren, sendte det engelske auktionshus dog skulpturen til vurdering hos Rodin-komitéen i Paris. Og som tilfældet var, da Bruun Rasmussen havde gjort det samme året forinden, var dommen klar: uægte.
Erstatningskrav som plan B
Det gav dog ikke de tre anklagede hovedbrud, for over tidligere nævnte glas vin i Bruun Rasmussens kontorer – hvor auktionshusets bestyrelsesformand Jesper Bruun Rasmussen ifølge to af de anklagede ligeledes var til stede – havde de allerede en plan B i skuffen.
Nu ville de ifølge anklagemyndigheden i stedet føre erstatningssag mod Christie’s for i 1996 at have solgt den selvsamme skulptur som ægte. Mellem fire og seks mio. kr. lød erstatningskravet på.
Ikke ét ord blev nævnt om, at skulpturen var købt for bare 200.000 kr. kort forinden. Ikke ét ord om, at de udmærket godt vidste, at den var falsk.
Til gengæld var truslerne mellem linjerne tydelige nok. Betal, eller der bliver skandale.
Nu er det dem selv, der er omdrejningspunkt i en skandale. Og dét på grund af en af den slags tvist, der skal være i en god Hollywoodfilm.
Ni ton hash
Københavns Politi var nemlig samtidig midt i efterforskningen af en helt anden sag, der handlede om smugling af ni ton hash og hvidvask af mange narkomillioner. Og den spillede frimærke- og møntdirektør Thomas Høiland en af hovedrollerne i.
Det var i forbindelse med aflytning af hans telefoner, at politiet faldt over nogle stumper samtaler, der fik dem til at spidse ører. Og altså mundede ud i, at de tre mænd sidste år blev anholdt og sigtet. Og tidligere i år blev de tiltalt for forsøg på groft bedrageri. Tre års fængsel forlanger anklagemyndigheden. Alle tre nægter de sig skyldige.
Der falder dom den 4. juli.
