Hver tiende dansker har indenfor de seneste 12 måneder været sygemeldt med arbejdsrelateret stress. Det viser en undersøgelse foretaget af YouGov. Vi lever i et præstationssamfund, mener eksperter, hvor der ikke er plads til at træde ved siden af. Tom Johansen er et skrækeksempel på, hvor alvorligt stress kan være.

»Lige pludselig bliver jeg ramt af en snurrende fornemmelse i venstre arm, og jeg tænker: ‘Nu dør jeg. Det er en blodprop, nu dør jeg.’«

Sådan beskriver 47-årige Tom Johansen sit kollaps tilbage i 2013, da han midt under et møde med en forretningskunde i Tyskland går ned med stress som et lyn fra en klar himmel. Han tog med det samme til nærmeste læge, der hurtigt lurede ham:

»Du dør ikke nu, men du kommer ikke til at kunne leve dit liv, som du har gjort,« havde lægen sagt og gav ham diagnosen ‘stress’.

Tom Johansen fra Aarhus-området er et skrækeksempel på, hvor galt det kan gå, hvis man ikke i tide lytte til stresssignalerne i kroppen. Han arbejdede som sælger 60 timer om ugen og havde 160 rejsedage om året, hvilket resulterede i, at han var sygemeldt i godt to år med arbejdsrelateret stress.

Og det er han langt fra alene om. Knap hver tiende dansker (9 procent) har indenfor de seneste 12 måneder været sygemeldt med arbejdsrelateret stress, viser en ny undersøgelse foretaget af Yougov for BT.

»Vi lever i en præstationskultur«

Stressforsker ved PFA pension Lisbeth Friborg Madsen peger på, at danskerne føler sig i højere grad stressede, fordi vi lever i en kultur, hvor det er vigtig hele tiden at præstere og gøre det godt.

»Det er en øget tendens i de seneste år, at folk melder sig syge med stress. Jeg tror meget på, at vi lever i præstationskultur, hvor vi skal være effektive og præstere på alle planer, og det gør os stressede,« siger Lisbeth Friborg Madsen.

Tom Johansen kan også godt genkende, at det danske samfund er præget af præstationspres. Han oplevede presset på egen krop, da han arbejdede som sælger hos en mindre, jysk virksomhed, der solgte tøj. Her blev han degraderet af flere omgang: Først fra salgsdirektør til salgschef og herefter fra salgschef til eksportsælger.

»Jeg kæmpede hele tiden for at komme tilbage i lederstillingen. Det handlede om at gøre alt, hvad jeg kunne for at beholde mit job. Mange dygtige mennesker havde fået fyresedlen, og det kæmpede jeg imod ved hele tiden at gøre det bedre og præstere bedre,« siger Tom Johansen, der ikke kunne leve op til de tårnhøje arbejdsmål, han stillede sig selv.

Tom Johansen er et skrækeksempel på, hvor hårdt arbejdsrelateret stress kan ramme.
Tom Johansen er et skrækeksempel på, hvor hårdt arbejdsrelateret stress kan ramme. Foto: Bo Amstrup
Vis mere

Efter halvandet års kamp om at komme tilbage i rollen som direktør, sagde Tom Johansen op med tre måneders varsel. Men han nåede ikke at gøre varslen færdig, da han kollapsede med stress. Han forstod dog ikke, hvor galt det var, før han kørte en tur til havet efter seks måneders sygemelding.

»Jeg kører ned til vandet for at gå en tur. Lige så snart jeg træder ud af biler, er bølgerne inde i mit hovede i stedet for en distance, så tænker jeg ‘Hold kæft, jeg bliver skør.’ Så kører jeg i skoven i stedet, men da jeg kommer op i skoven, stikker fuglekvidderen som syle på mit kranie, og så tænker jeg: ‘Det er helt galt,’« siger Tom Johansen.

To dage efter lå Tom Johansen i fosterstilling på køkkengulvet og tryglede sin familie, som består af hans kone og deres to børn, om at køre ham til lægen. Her fik han streng besked på at give sin hjerne ferie. De næste ni uger må han ikke lave andet end at hvile sig.

Under hele forløbet var han dækket af sit forsikringsforbund. Og Tom er langt ikke den eneste, der har modtaget sygedagpenge på grund af stress. Faktisk så udgør psykiske sygdomme den største udbetalingsgruppe ved PFA Pension, der svarer til 30 procent af udbetalingerne.

Også ved fagforeningen DJØF mærker de en stigning af stressede, fortæller arbejdsmarkedsforsker ved DJØF Edith Jakobsen.

»Stigningen af antal henvendelser omkring stress er alarmerende. Det er udtryk for, at arbejdsmarkedet er presset i den forstand, danskerne hele tiden skal levere,« siger Edith Jakobsen og tilføjer:

»Det skyldes blandt andet, at medarbejderne at forventningsafstemme med deres ledere: Hvornår er arbejdet godt nok? Mange arbejder med hårde deadlines, og lige så snart det er klaret kommer noget nyt.«

Tom Johansen er ikke alene. 9 procent af danskerne svarer i en undersøgelse foretaget af YpuGov, at de har meldt sig syg indenfor det seneste år med arbejdsrelateret stress.
Tom Johansen er ikke alene. 9 procent af danskerne svarer i en undersøgelse foretaget af YpuGov, at de har meldt sig syg indenfor det seneste år med arbejdsrelateret stress. Foto: Bo Amstrup
Vis mere

Samtidig har 74 procent indenfor de seneste 12 måneder følt sig stressede over sit arbejde i mindre grad, i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad viser en Yougov-undersøgelse.

Tom Johansen oplevede alvorlige konsekvenser af sin arbejdsrelaterede stress heriblandt lydforstyrrelser og angstanfald. Men hvis stressen ikke bliver behandlet i tide, kan det have langt farligere konsekvenser. Ifølge sundhed.dk kan stress føre til depression, psoriasis, kræft, og du kan i værste fald dø.

Hvad kan man gøre for at undgå stress?

Stressforsker Lisbeth Friborg Madsen mener, at der er en masse ting danskerne selv kan gøre for at undgå at gå ned med stress.

»Kravene til dig som medarbejder skal balanceres mellem venstrehåndsarbejde og udfordringer, hvor dine kompetencer kan udvikles,« siger Lisbeth Friborg Madsen og tilføjer:

»Travlhed ikke er stress, men det er en ledelsesopgave at lytte til sine medarbejdere, hvis de siger, der føler sig presset og handle på det.«

I dag er Tom Johansen igen tilbage på arbejdsmarkedet, hvor han er ansat som konsulent i et nyt firma. Stressforløbet har gjort, at han i dag er mere bevidst om at mærke efter faresignaler.

»Jeg kan mærke min krop i dag, fordi jeg kan sige fra. Jeg øver mig i ikke at lade mig presse, og jeg har vænnet mig til at sige nej i stedet for hele tiden at sige ja,« siger Tom Johansen og udpensler, hvorfor han stiller op:

»Vi skal bekæmpe myte om, at nogen er mere disponeret end andre. Vi har alle et nervesystem, derfor kan det ramme alle. Der kan opstå situationer, der kan få selv den stærkeste til at krakelere,« siger han, der betegner sig selv som en ‘alfahan’ og derfor aldrig havde troet at stress kunne ramme ham.