Hverdagen for 61-årige JOS er blevet mere usikker. Det vurderer han selv. Efter 37 år i tro tjeneste som togfører hos DSB er frygten for endnu et overfald begyndt at nage. »Folk har ændret sig. Man ved ikke længere, hvem der pludselig går amok,« siger han.

For to måneder siden skete det så. Der var en, der gik amok. Sådan rigtig amok.

Indtil da havde Jens Ove Skou Olesen – blandt venner og kolleger kaldet JOS – ellers kunnet ryste alle andre episoder af sig. Men ikke denne gang.

En ganske almindelig eftermiddag på en ganske almindelig togstrækning mellem Sjælland og Jylland gik en – udefra set – ganske almindelig mand bersærk.

JOS var i gang med at åbne døren til intercity-toget, da en ung mand - omkring de 18 år – pludselig begyndte at sparke til den aflåste dør til toilettet. Han råbte og skreg og ville omgående ind.

»Jeg vender mig om og siger helt stille og roligt: ’hov hov, pas lige på vores tog,« siger JOS.

Det næste, der sker, går så stærkt, at JOS den dag i dag ikke har et helt klart billede af forløbet. Idet JOS vender ryggen til ham, bliver han overfaldet. Den unge mand overdynger ham i løbet af et splitsekund med knytnæveslag, spark og spyt.

»Han var fuldstædig sindssyg. Slet ikke til at styre,« husker JOS, som heldigvis ’kun’ bliver efterladt med overfladiske skræmmer.

JOS har arbejdet i DSB siden han var i 20'erne. Han er ikke i tvivl om, at danskerne gennem årene er blevet mere respektløse og samtidig har mistet troen på autoriteter. (Foto: DSB)
JOS har arbejdet i DSB siden han var i 20'erne. Han er ikke i tvivl om, at danskerne gennem årene er blevet mere respektløse og samtidig har mistet troen på autoriteter. (Foto: DSB)
Vis mere

Episoden er langt fra enestående. I sine 37 år i DSB-uniformen er JOS utallige gange blevet truet. Både ’harmløse’ verbale trusler. Men også de mere alvorlige. Ja, decideret farlige, hvor en kunde pludselig har trukket en kniv eller viftet med en økse eller pistol foran ansigtet på ham.

»Det vænner man sig lidt til med årene i denne har branche. Men jeg kan godt mærke, at overfaldet for et par måneder siden, har ændret noget. Jeg stopper ikke på grund af det, men jeg er begyndt at tænke mere over mit arbejde. Og frygten, for at det sker igen, den er der,« siger JOS til BT.

»Alle kan gå amok«

JOS arbejdstitel er togfører. Det er ham, der tjekker billetterne og sørger for, at dørene åbner og lukker, som de skal. Det er ham, der hver dag møder hundred- , ja måske tusindvis af mennesker på vej fra A til B.

Han møder dem, når de er glade. Og han møder dem, når de er sure. Når de er stressede. Når de er irritable eller voldelige. Og dem er der kommet flere af gennem årene.

»Jeg ved ikke, hvad der er sket med danskerne? I gamle dage kunne man se på dem, om de kunne være et problem. I dag aner du det ikke. Det kan være hvem som helst, der lige pludselig eksploderer,« siger den erfarne togfører og fortæller, hvordan han for noget tid siden fik en på hovedet af en nydelig mand i habit, som ikke kunne fremvise en billet.

Knytnæve midt i ansigtet

JOS beretning passer som fod i hose på statistikkerne over anmeldelser om vold og trusler mod offentligt ansatte, som på få år er eksploderet. Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af anmeldelser på blot et enkelt år er steget fra 2.814 i 2015 til 4.835 anmeldte voldsforbrydelser mod offentligt ansatte i 2016.

Samtidig viser en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for BT, at hver tredje dansker inden for de seneste fem år har fået mindre respekt for autoriteter.

Hvor det for 5, 10, 15 år siden var fredag og lørdag aften, der var ’problem-tidspunkterne’, er det i dag ifølge JOS på alle tider af døgnet, DSB-personalet må tage sig i agt:

»Det er klokken fem om morgenen og klokken tre om eftermiddagen. Det er hele tiden,« siger JOS og fortæller om en kvindelig kollega, der så sent som i sidste uge, fik en knytnæve i ansigtet, da hun vækkede en sovende kunde og bad om at se billet.

»Når det sker, har man altså brug for at snakke med nogen. En psykolog er fint, men det er sgu kolleganetværket, som virkelig hjælper dig. Det er dine kolleger, som forstår dig og ved, hvilke problemer du står med i hverdagen. Det er dem, der får dig videre. Og det er rart,« siger JOS.