Midt- og Vestjyllands Politet udsendte i dag et signalement i håb om at kunne identificere den kvinde, der blev påkørt og dræbt af toget ved Oddesundbroen tirsdag klokken 15.04.
Kvinden er imidlertid nu identificeret.
Kort efter kvindens signalement var blevet offentliggjort af politiet onsdag formiddag, henvendte pårørende sig til Midt- og Vestjyllands Politi.
De havde forgæves prøvet at komme i kontakt med kvinden på hendes bopæl, og det viste sig, at der var tale om den omkomne.
Kvinden døde på stedet, da hun befandt sig på sporene ved Oddesundbroen og blev ramt af toget.



