Efter otte måneder med streng diæt og ekstrem træning vandt Mille Køpke DM i bodyfitness. Men bagefter blev hun ramt af ’Post-competition blues’. Altså følelsen af et kæmpe tomrum, når en konkurrence er slut.

»De første tre måneder havde jeg det godt. Jeg holdt min diæt. Kun én dag om ugen gav jeg mig selv lov til at spise, hvad jeg ville. Men efterhånden tog det over. Mad blev mit fix, og på et tidspunkt tænkte jeg på mad 90 pct. af dagen. Jeg var så flov over, at jeg havde smidt det hele på gulvet og mistet kontrollen. Jeg spiste alt – chokolade, kage, hvidt brød... alt det, jeg ikke måtte spise under diæten. Pludseligt vejede jeg 18 kilo mere, end jeg gjorde til konkurrencen, og jeg har aldrig været mere ulykkelig i mit liv.«

En dag skrev hun et opslag på sin instagram-profil.

»Jeg skrev helt ærligt, hvordan jeg havde det. Og om der var nogen, der kunne hjælpe mig.«
Næste dag havde mere end 30 piger skrevet, at de kunne identificere sig med hendes oplevelser.

I dag er der 5.000 piger, der følger hende på sociale medier.

»Pludselig står jeg med en masse piger, som har det samme kropsideal, jeg havde, og som alle kæmper for at finde balancen.«

Selv har Mille fundet sin balance både i forhold til mad og til træning.

Køb BT lørdag og læs hele Mille Køpkes historie.