Tønder sætter rekord med 753 fattige børn

En undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at fattige børnefamilier klumper sig sammen i landets udkantskommuner.

Blandt de seks kommuner i Danmark, der har den største andel af fattige børn, er de fem udkantskommuner.

Det viser en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ifølge Politiken lørdag.

Eneste undtagelse er København, som relativt set har næstflest fattige børn. 8,3 procent af børnene i hovedstaden lever i fattige familier. Kun overgået af Tønder, hvor tallet er 8,4 procent.

Efter København kommer Langeland, Lolland, Bornholm og Morsø.

Undersøgelsen viser også, at antallet af fattige børn i det hele taget stiger. Det samlede tal er nu på 56.000 børn - når man fraregner børn med studerende forældre. Det er en stigning på 13.000 børn på et år på landsplan.

Fattigdommen er målt efter OECD's fattigdomsgrænse, hvor man er fattig, når man har under 50 procent af den midterste indkomst i samfundet.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Mad og vin

Sunde kager med god samvittighed

11/02 15 kr
Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: