Store it-problemer hos Danmarks største bank gav tirsdag morgen og formiddag problemer for rigtig mange af Danske Banks kunder.

Omkring to ud af tre kunder kunne nemlig ikke komme ind på hverken bankens hjemmeside, netbank, mobilbank eller tabletbank. Mobile Pay var også ramt af problemer.



Ved frokost-tid var der imidlertid gode nyheder fra bankens kommunikationsafdeling:

Fejlen er fundet, og systemerne skulle fungere som normalt igen. Banken kan dog ikke udelukke, at enkelte kunder stadig kan opleve problemer.

Fejlen blev opdaget tirsdag morgen, da kunder begyndte at kontakte banken for at høre, hvad der var galt.