Grevinde Alexandra er en holden kvinde. Udover de 2,1 mio. kr., hun får i årpenge, modtager hun op mod en halv million for sit bestyrelsesarbejde i den schweiziske medicinalgigant Ferring Pharmaceuticals. Det vurderer eksperter, BT har talt med.

Og det får kongehuskritiker og debattør Trine Villemann til at fare i flint. Ikke på grund af checken fra det private erhvervsliv, men fordi grevinden netop derfor bør kunne forsørge sig selv, her ni år efter skilsmissen.

- Det ville jo være helt fantastisk, hvis vi danske skatteborgere slap for at forsørge grevinden, og hun i stedet brugte sine evner i erhvervslivet til at forsørge sig selv. Det er uanstændigt, og hun håner os alle sammen, siger Villemann, der har skrevet flere bøger om kongehuset.

Jens Høvsgaard, der er forfatter til bogen ’Det koster et kongehus’ om hoffets økonomi, er enig:

- Det er meget symptomatisk, at alt, hvad der kan tørres af på skatteyderne, bliver tørret af. Jeg synes, at i bund og grund burde det være kongehuset, der betaler hendes hustrubidrag. Ikke dig og mig.

En standsmæssig tilværelse

Alexandras statsstøtte - de såkaldte årpenge - er sikret ved en lov, som blev vedtaget i 2004 i forbindelse med separationen fra prins Joachim. Den er livslang og har til formål at sikre ’en standsmæssig tilværelse’ for hende og de to prinser Nikolai og Felix, som bor i en stor palævilla på Svanemøllevej på Østerbro, som Alexandra fik overdraget kvit og frit i forbindelse med skilsmissen fra prins Joachim.

Debatten om årpengene blussede for alvor op i juni. Her fremlagde BT en undersøgelse fra TNS Gallup, hvor mere end halvdelen af danskerne mente, at grevinden ikke burde få de 2,1 mio. kr. om året. Debatten fortsatte i sidste uge, hvor grevinden sagde farvel til protektionen af DRs pigekor. I kølvandet på den exit bekendtgjorde flere af grevindens 12 resterende protektioner - heriblandt Dansk Blindesamfund og Randers Regnskov - at der gik flere år mellem hendes besøg.

Ekstra årsløn

Fraværet kan måske skyldes, at 50-årige Alexandra, der i 2007 blev gift igen med den 14 år yngre fotograf Martin Jørgensen, har travlt med sin anden indtægskilde. Udover årpengene sikrer en bestyrelsespost hos medicinalgiganten Ferring Pharmaceuticals’ internationale afdeling i Schweiz et supplement til husholdningen i størrelsesordenen 250.000-500.000 kroner, vurderer flere eksperter.

Udover bestyrelsesposten er Alexandra også formand for virksomhedens etiske og sociale anliggender, en post, hun stensikkert får et særskilt honorar for, vurderer journalist Jens Høvsgaard.

En bestyrelsespost i en international medicinalvirksomhed kan, ifølge de eksperter BT har talt med, give, hvad der svarer til en særdeles fornuftig årsløn for en almindelig husstand.

- Jeg skal ikke kunne sige, hvad det eksakte beløb vil være, men det typiske beløb for en bestyrelsespost i en medicinalvirksomhed vil ligge på mellem 300.000 og 500.000 kroner om året, siger erhvervsmanden Asger Aamund, der bl.a. er bestyrelsesformand i biotekselskabet Bavarian Nordic.

Vil ikke ud med tal

At medicinalindustrien betaler fornuftige honorarer til deres bestyrelsesmedlemmer, bakkes op af Caspar Rose, der er professor i international økonomi og ledelse på CBS.

- Helt grundlæggende får man en højere bestyrelsesaflønning i medicinalvirksomheder end i andre virksomheder, også meget mere end i bankerne, siger Caspar Rose.

Ferring Pharmaceuticals’ internationale afdeling i Schweiz er ikke meget for at tale om bestyrelsesmedlemmernes honorarer.

- Vi afslører ikke aflønninger, hverken af vores bestyrelsesmedlemmer eller vores medarbejdere, lyder det fra kommunikationschef Helen Gallagher i en mail til BT. Hun oplyser dog, at prinsessen ’som minimum’ har otte møder om året plus ’ad hoc’-arbejde.

BT har derfor kigget Ferring Pharmaceuticals’ årsrapport efter i sømmene for at se, hvad man har af udgifter til koncernens bestyrelsesmedlemmer.

Af rapporten fra 2013 fremgår det, at man har brugt 3,7 millioner kroner på vederlag til bestyrelsen, der tæller 10 personer. Med forbehold for at formand og næstformand får henholdsvis tre og halvanden gange så meget i honorar, giver det omkring en kvart million kroner per medlem, som grevinde Alexandra kan supplere sine årpenge på 2,1 millioner kroner fra den danske statskasse med.

Trine Villemann er glad for, at Alexandra ’har evner, som erhvervslivet efterspørger’, men her hører begejstringen også op.

- Når nu omstændighederne og præmissen for den lov har ændret sig fuldstændigt, må loven også skrottes. Hensigten med loven virker ikke, Det her er spild af ressourcer og spild af alle hendes kompetencer, siger Trine Villemann.

Socialdemokraterne var i 2004 med til at vedtage loven om Alexandras årpenge. Her mener man, at situationen blev løst fint, og ifølge gruppeformand Henrik Dam Kristensen er der ingen udsigt til, at den bliver ændret:

Erhvervskvinde-genet

- Jeg synes, at vi har lavet en lov, som dækkede de behov og konsekvenser, der var efter skilsmissen. Grevinden er mor til to prinser, og det tager loven udgangspunkt i. Det var en ny situation, og hvis der kommer en lignende, må vi se på det, siger Henrik Dam Kristensen.

BT har forsøgt at få en kommentar fra grevinde Alexandra angående hendes bestyrelsespost, men i et interview med ugebladet Søndag i 2012, påpegede hun, at der stadig er meget erhvervskvinde i hende.

- Mit erhvervs-gen får jeg tilfredsstillet, når jeg sidder til bestyrelsesmøder. Jeg har også sagt nej til en del tilbud, fordi jeg følte, at det ikke var lige dér, jeg skulle lægge mit navn, forklarede Alexandra til ugebladet Søndag.

- Det ville jo være helt fantastisk, hvis vi danske skatteborgere slap for at forsørge grevinden, og hun i stedet brugte sine evner i erhvervslivet til at forsørge sig selv, siger kongehuskritiker og debattør Trine Villemann. Er du enig med hende? Synes du, at Alexandra burde forsørge sig selv?

DELTAG I DEBATTEN HER ELLER PÅ FACEBOOK: